Sankt Helene børnehus i Vejby er certificeret i sunde digitale vaner ved Dabeco
2019–2024
Retningslinjer:
- Sankt Helene Børnehus er i foråret 2019 blevet certificeret af Psykolog- og lægehuset, DABECO i, at have sunde digitale vaner. Det betyder, at vi aktivt har forholdt os til, hvad vi tilbyder børnene og hvad vi ikke tilbyder. I bund og grund handler det om, at vi ønsker at understøtte det gode børneliv og hjælpe med at skabe en fornuftig balance — både fysisk og psykisk.
- Konkret betyder det at, børnene ikke bruger egne, medbragte devices, men at vi stiller det til rådighed der giver mening. F.eks. har vi forskellige spilkonsoller ; Wii, Playstation og Wisefloor, som anvendes som et pædagogisk værktøj i hverdagen.
- Ipads anvendes altid i en pædagogisk sammenhæng, hvor det understøtter den givne aktivitet. Det kan være indsamling af viden, undersøgelse af ting eller som forberedelse til f.eks. projekter, mulighed for at vise billeder, sprogstimlering, lektielæsning, stop motion film etc.
- Vi anerkender, at børnene præsenteres for en attraktiv virtuel fantasiverden når de spiller computerspil etc. Vi vil være nysgerrige på, hvordan vi kan præsentere og udleve noget af det de efterspørger i den virkelige verden, f.eks. gennem brætspil, rollespil, Nerfgunskampe, sportsturneringer etc. og sikre at det bliver en del af hverdagens pædagogiske aktiviteter.
- Vi anbefaler, at børnene har deres telefoner i deres tasker, så de bruger ressourcer på fællesskab og leg. Vi har telefoner til rådighed i alle husene, så det er muligt at komme i kontakt med personale og børn.
En certificering i sunde digitale vaner betyder, at institutionen i sin helhed får fokus på de værdier såvel som skyggesider, der findes i den digitale verden. Medarbejderne på institutionen får således mulighed for at udvikle og reflekterer over meningsfulde digitale vaner på et oplyst grundlag. — Sunde digitale vaner tilgodeser institutionens pædagogiske målsætninger. Fokus for certificeringen er at værne om børn og unges mentale sundhed samt deres motivation, læring, sociale fællesskaber og offline fritidsinteresser.
På denne baggrund har institutionen haft følgende refleksioner, opmærksomheder og retningslinjer omhandlende unge digitale liv: Dette berettiger dem til at være en institution certificeret i sunde digitale vaner.