Spor 4 — Indskoling er certificeret i sunde digitale vaner ved psykolog- og lægehuset, Dabeco
2019–2024
SPOR 4’s sunde digitale vaner
I SPOR 4 forholder vi os til udviklingen og viden om digitale medier. Vi har i år 2019 løbende arbejdet på en certificering således, at vi alle har fælles tilgang og retningslinjer omkring hvordan og hvornår, vi vil benytte digitale medier. Vi har opsøgt og forholdt os til viden for at dygtiggøre os, så vi kan lære fra os og dermed vejlede børnene bedst muligt.
Vi er pr. 1. januar 2020 blevet certificeret af firmaet www.dabeco.dk i skærmpolitik og har i SPOR 4 vedtaget følgende:
Indskoling:
- Ingen medbragte skærme (iPad, telefon m.m.) i SPOR 4 tid. Hvis børnene har telefon med, skal den ligge slukket i skoletasken.
- Vi bruger aktivt digitale platforme i pædagogisk planlagte aktiviteter, hvor vi har fokus på læring og socialt samspil ift. dannelse i den digitale verden blandt børnene.
- Vi har dage, hvor vi har planlagte aktiviteter med digitale medier. Her vil der komme info ud på intra om hvorvidt, man selv skal have Ipad/telefon med.
- Vi henviser til PEGI (Pan European Game Information) ved spørgsmål om aldersgrænser ift. spil.
Gode råd til forældre:
- Vi opfordrer til at lade telefonen blive i lommen, når du henter dit barn.
- Børn trives godt med grænser. Vær ikke bange for at lave skærmregler, men forklar dit barn, hvorfor du laver regler.
- Vær en god rollemodel. Dit barn spejler sig i det, du gør. Det gælder også den måde, du bruger dine skærme på.
- Vis interesse for dit barns liv i den digitale verden, og giv barnet tid til at fortælle, hvad han eller hun laver på nettet. På den måde udtrykker du også, at dit barn kan komme til dig, hvis der opstår noget på de digitale medier, som gør dit barn utrygt.
En certificering i sunde digitale vaner betyder, at institutionen i sin helhed får fokus på de værdier såvel som skyggesider, der findes i den digitale verden. Medarbejderne på institutionen får således mulighed for at udvikle og reflekterer over meningsfulde digitale vaner på et oplyst grundlag. — Sunde digitale vaner tilgodeser institutionens pædagogiske målsætninger. Fokus for certificeringen er at værne om børn og unges mentale sundhed samt deres motivation, læring, sociale fællesskaber og offline fritidsinteresser.
På denne baggrund har institutionen haft følgende refleksioner, opmærksomheder og retningslinjer omhandlende unge digitale liv: Dette berettiger dem til at være en institution certificeret i sunde digitale vaner.