Gamingafhængighed findes!
Er der noget som hedder computerspilsafhængighed?
Ja!
Det er ikke Dabeco der beslutter det — det er heller ikke andre velmenende organisationer.
Det er ene og alene WHO, og de har offentliggjort at diagnosen indgår i den nye diagnosemanual ICD11.
En væsenligt ting at vide om diagnoser er følgende:
En diagnose årsagsforklarer ikke.
— Du kan sagtens have en spiseforstyrrelse fordi du bokser med en bagvedliggende lidelse.
— Du kan sagtens lide af alkoholisme fordi du bokser med depression eller angst.
— Du kan sagtens lide af ludomani fordi du bokser med udfordringer i livet.
Og ja, du kan sagtens lide af computerspilsafhængighed fordi du bokser med livet, depression og/eller angst.
En diagnose er en objektiv/fænomenologisk beskrivelse af en række symptomer du enten har eller ikke har.
Notér jer at det aldrig er psykiatere der udtaler at computerspilsafhængied ikke findes.
Så derfor — når I hører at der ikke er noget der hedder computerspilsafhængighed fordi det er et symptom på angst eller depression, så er det en præmis der ikke giver mening.
Der kan være tusinde årsager til at du kommer til at lide af computerspilsafhængighed.
Fælles er dog, at afhængigheden forværrer dit liv — ikke computerspillet, men afhængigheden.
Et af symptomerne er nemlig — du spiller selvom det forværrer din tilstand.