Ny EU lovgivning vil gøre det ulovligt at høste børns data
Nyheden om, at EU har udformet en ny techlovgivning viser, at vi som samfund (måske nærmere union) er i stand til at slå det helt fast — Det skal aldrig være okay at frastjæle børn friheden til at leve det liv de ønsker! — særligt ikke for at tilgodese en techvirksomheds økonomiske interesser.
Udover artiklens fine pointer omkring vigtigheden af lovgivningen, så vil jeg supplere med yderligere en helt væsentlig faktor:
Når virksomheder ikke længere må høste data fra børn og unge, og videresælge til virksomheder — ja, så mister platformene deres incitament for at fastholde børn i længere tid end børnene egentlig ønsker.
Incitamentet for at fastholde børn er i dag bygget på, at høste så meget data fra børnene (interesser, præferencer, køn, alder, social klasse, forældrenes økonomiske status, job etc.) -> denne viden sælges videre til virksomheder -> som videre målretter annoncer og reklamer til børnene.
Der vil simpelthen ikke være noget data (viden om børnene) at sælge videre. Platformene må nemlig ikke længere høste denne data.
Og hvorfor er det så vigtigt?
Fordi det vil give børnene friheden tilbage. Friheden til at leve det liv de ønsker, og ikke det liv techindustrien ønsker de skal leve.
Denne lovgivning giver børnene friheden tilbage til søvn, fysisk-socialt samvær samt fysisk aktivitet. Alle dimensioner som er under hårdt pres i dag — dels pga. de forretningsmodeller som nu bliver lovgivet mod.
Det som tiden vil vise, og som bliver interessant at følge er, hvorvidt platformene vil gøre hvad der bliver sagt, da det jo imidlertid vil betyde at de skal finde nye forretningsmodeller.
Som symbol er dette en ekstrem vigtig lovgivning, for det viser at vi som samfund aldrig vil tillade at børn mister muligheden for at leve det liv de ønsker — til fordel for at tilgodese nogle techvirksomheders økonomiske interesser.
Og det næste er, at forældre ikke skal stå tilbage med ansvaret for, at kæmpe imod ekstremt virkningsfulde adfærdspsykologiske og fastholdende techdesign.
Læs artiklen på nedenstående link:
https://politiken.dk/viden/art8733803/To-danske-kvinder-tager-hovedrollerne-i-vidtg%C3%A5ende-regulering-af-tech-giganter