Digitale medier påvirker os alle. Nogle på godt og andre på ondt. Basen ønsker at sætte fokus på digitale medier, og sammenhængen til sårbare unge og deres trivsel.
Alle kan tilmelde sig dette event på følgende LINK:
At huske det betydningsfulde i en digital tid, er en vigtig forudsætning for at udleve et liv med plads til trivselsfremmende og sunde aktiviteter og relationer. Det gælder alle mennesker, men det gælder i høj grad børn og unge. Derfor handler sunde skærmvaner også om evnen til at løsrive sig skærmen, da tiden brugt digitalt ofte kan overskygge det sunde liv med skole, fritidsinteresser, arbejde, og tæt tilknytning til sine nære relationer.
Danmark er det land i Europa, hvor børn og unge er mindst fysisk aktive, er mindst fysisk-sammen efter skole og samtidig er vi det land, hvor børn og unge sidder mest foran en skærm.
Det har betydning for skoler, som oplever at flere elever ikke længere vil engagere sig i skolearbejde eller offline fællesskaber og interesser. Børn og unge udvikler desuden skolevægring, i en grad vi ikke tidligere har set, og som symptom herpå risikerer de at sidde alene på deres værelser i timevis og spiller computerspil eller ser passivt til på deres SoMe feed alt imens de indrulleres i stadigt flere fastholdende adfærdsdesigns.
Vi vil med dette oplæg tilbyde refleksioner ift. hvad der sker når et menneske mister kontakten til skolen, mister den fysiske kontakt til sine jævnaldrende, og i hvilket omfang kan det digitale medieforbrug forklare den stigning i psykisk mistrivsel vi er vidne til i øjeblikket.
Workshoppen vil ligeledes komme omkring virkningsfulde samtalestrategier og andre interventioner ift. arbejdet med unge som er faret vild i et digitalt univers.
Målgruppe
Fagpersoner, der arbejder med børn og unge