Den musiske helhedsskole er certificeret i sunde digitale vaner 2024–2027
Den Musiske Helhedsskole er officielt certificeret i sunde digitale vaner for perioden 2024–2027, en akkreditering tildelt af psykolog- og lægehuset, Dabeco fra januar 2024.
Ved denne certificering har Den Musiske Helhedsskole nøje overvejet og reflekteret over sin tilgang til digitale medier og mobilbrug i undervisningsmiljøet.
Den Musiske Helhedsskoles overordnede didaktiske, pædagogiske, trivselsmæssige og dannelsesmæssige mål er at skabe de bedst tænkelige rammer for at eleverne kan udvikle sig, opnå læring og trivsel.
Mobilfrihedens formål på Den Musiske Helhedsskole:
- Det er vigtigt for skolen at værne om børnenes fysiske lege, og det har vi erfaret er nemmere hvis eleverne ikke har deres mobil.
- Vi anser leg som helt centralt for elevernes udvikling i relation til læring i livet, trivsel, udvikling og livsduelighed.
- Vi ønsker at vores elever skal kunne “se” hinanden.
- Vi oplever at skærmtiden kan forværre de diagnostiske symptomer som de er ramt af.
- Vi oplever at der er en række elever som har fået forstærket deres evne til at være i det faglige.
Meningsfuld anvendelse af digitale medier på Den Musiske Helhedsskole:
Didaktiske, faglige og læringsmæssige formål:
- Digitale medier integreres på skolen, når de tjener et klart didaktisk, fagligt eller læringsmæssigt formål.
- Vi underviser i digital dannelse, hvilket betyder, at vi dækker forskellige emner inden for de udfordringer, vi står over for i den digitale verden.
- Vi bruger digitale medier til at tilvejebringe en mulighed for at komme ud i naturen (gps, geo caching mv)
- Vi benytter digitale læringsplatforme
- Vi motiverer til velovervejet brug af digitale medier, gennem kritisk tænkning
Håndtering af digitale forstyrrelser på Den Musiske Helhedsskole:
Kriterier for forstyrrelse:
- Digitale medier anses som forstyrrende, når de hindrer opfyldelsen af didaktiske, faglige, læringsmæssige eller trivselsmæssige mål.
- Mobiltelefoner forstyrrer i overgangene fra den ene time til den anden; det er svært for eleverne at aflevere dem.
- Eleverne afledes af mobiltelefoni.
- Fokus på overgangen fra hjem til skole er vigtig. Overgangsprocessen udfordres af mobilbrug i fx taxa og buskørsel.
- Elever har svært ved fralægge opmærksomheden fra mobiltelefonen, særligt under pauser.
Forstyrrelser inkluderer:
- Spil om penge ved gaming og gamblingsider
- Brug af sociale medier i skoletimer og pauser
- Computerspil under skoletimer og pauser
- Overførsel af konflikter mellem skole og fritid
- Online shopping
- Manglende opmærksomhed på aldersreguleret indhold
- Børn optager voksne for at få en reaktion
- Børn filmer hinanden
- Uhensigtsmæssig brug af Snapchat, Discord og TikTok
- Alle digitale aktiviteter som ikke er pædagogisk styret eller har et dannelsesmæssigt, trivselsmæssigt eller fagligt formål.
Faglig indsats:
Skolen har anerkendt og etableret fysiske områder, hvor eleverne kan være sammen og være fysisk aktive.
Pauser er fastlagte og der er altid medarbejdere til stede. Medarbejderne tilbyder forskellige aktiviteter fx fodbold, brætspil, musik eller snak.
Personligt ejede devices i skoletiden:
- Vi har ikke personligt ejede computere i skolen. Skolen stiller de nødvendige computere til rådighed i skoletiden.
- Det giver større mulighed for at styre hvad eleverne bruger computeren samt til at begrænse de ting, der ikke har et tjenstligt formål.
- Vi laver hjemmearbejdet på skolen.
Overvejelser vedrørende billeddeling, spil og sociale medier på Den Musiske Helhedsskole:
Undervisning i billeddeling og sociale medier (SoMe):
- Vi underviser i ansvarlig billeddeling og brug af sociale medier.
- Vi vejleder i hensynsfuld tone på SoMe og online spil
Risici ved billeddeling:
- Bevidsthed om, at billeddeling kan opfattes som mobning og i ekstreme tilfælde krænkelse.
- Bevidsthed om at billeddeling kan være lovbrud.
Håndtering af ubehagelige oplevelser på nettet på Den Musiske Helhedsskole:
- Vi tager hensyn til GDPR-reglerne.
- Vi opretter en firewall for at stoppe forstyrrende aktiviteter på visse hjemmesider.
- Vi er klar over, at elever kan forsøge at omgå firewalls.
- Vi øger dialogen om risici og skaber rum til deling af ubehagelige oplevelser
Håndtering af ubehagelige oplevelser online på Den Musiske Helhedsskole:
- Vi vejleder eleverne i, at det ikke er lovligt at dele billeder.
- Vi snakker med eleven og udarbejder en handleplan.
- Vi inddrager de relevante parter, herunder forældre, tilsyn, sagsbehandler, forvaltningen, skoleforvaltningen og politiet.
- Vi skaber et fysisk rum, hvor tryghed giver mulighed for at reducere følelsen af skam ved at dele hvad der er sket.
Inddragelse af elever og forældre:
- Vi engagerede forældrene, da vi fjernede mobiltelefonerne, fordi vi ser dem som helt essentielle samarbejdspartnere. Forældresamarbejdet er afgørende for vores fælles digitale forståelse.
- Vi arrangerer dialogmorgenmøder og events, fokuseret på både det digitale og analoge liv for eleverne.
- Vi ønsker, at eleverne også har fritidsinteresser uden for skolen, og her er forældrene afgørende samarbejdspartnere.
- Mange af vores børn oplever søvnproblemer, så det er vigtigt, at forældrene er involverede. Vi arbejder på at give forældrene information og viden om digitale forstyrrelser om natten.
- Vi håndterer udfordringer som søvnproblemer, aggression og fysisk konfrontation.
- Vi har en procedure ved indskrivning, hvor vi fortæller, at vi er en skole uden mobilbrug.
- De ældre elever får personlig information.
- Vi har forventninger til, hvordan man bruger digitale medier i skolen.
Vores ønsker et styrket fællesskab blandt vores elever
Styring af brugen af digitale midler:
- Vi træffer beslutninger om, hvordan vi ønsker at håndtere brugen af digitale enheder.
- Vi anvender en reflekterende og mentaliserende tilgang.
- I vores miljøterapeutiske ramme, er vi bevidste om at den digitale verden er en usynlig aktør
- Vi forstår at digitale strategier også fungerer som undgåelsesstrategier.
- Vi som fagpersoner går forrest.
- Voksne skal tage stilling til og praktisere det, vi ønsker.
- Vi viser det gode eksempel.
ChatGPT
- Vi følger anbefalinger fra regeringens ekspertgruppe.
- Vi er opmærksomme på AI’s klimaaftryk.
————————————————————————————————————————————————————————————-
En certificering i sunde digitale vaner betyder, at skolen i sin helhed får fokus på de værdier såvel som udfordringer, der findes i den digitale verden. Medarbejderne på skolen får således mulighed for at udvikle og reflektere over meningsfulde digitale vaner.
Fokus for certificeringen er at værne om børn og unges mentale sundhed samt deres motivation, læring, sociale fællesskaber og offline interesser.
På denne baggrund har institutionen haft ovenstående refleksioner, opmærksomheder og retningslinjer omhandlende deres elevers digitale liv: Dette berettiger dem til at være en institution certificeret i sunde digitale vaner.
Den Musiske Helhedsskole har som led i certificeringen i sunde digitale vaner modtaget et medarbejderkursus, en ledelsesdag samt et elevforedrag og et forældreforedrag.