Foredrag til forældre
Computerspil og sociale medier er blevet en tidskrævende beskæftigelse hos mange børn og unge. Det kan risikere at gå ud over deres engagement i deres skole, fritidsinteresser og deres familieliv samt sociale relationer.
Familier kan føle sig klemt fordi det kan være svært at finde en balance, hvor børnene kan spille eller scrolle, og samtidig indgå i familielivet. Familiens værdier kan således blive udfordret af de mange timer foran skærmen. Forældre kan opleve modstand når de ønsker samvær med børnene, som hellere vil spille computer eller deltage i et virtuelt fællesskab. Dette kan være en vaniskelig opgave for enhver forældre, som ved at deres børn har brug for nærvær, frisk luft og sanselige stimuli.
De mange adfærdsdesigns som er installeret i digitale platformer synes på mange måder at diktere det unge menneskes fysiske og mentale sundhed, hvilket i sidste ende kan ende med skolevægring eller blot isolering fra fysiske fællesskaber.
Foredraget giver indblik i hvad der ligger i et sundt og usundt forbrug af sociale medier og computerspil, samt hvilke implikationer et usundt forbrug af computerspil og sociale medier har på børn og unges udvikling.
Dertil vil foredraget omhandle forskellige spiltyper, og hvad der gør at de forskellige spil virker så dragende på børn og unge.
Slutteligt vil forældrene få kendskab til de neurobiologiske mekanismer der sker i hjernen når man spiller computerspil og bevæger sig rundt på de sociale medier.
Dabeco tilbyder forældregrupper at komme ud og afholde en workshop om børn og unges digitale dannelse, samt give konkrete redskaber til at skabe en sund balance, digitalt og analogt. En omsorgsfuld dialog om vigtigheden af, at huske det betydningsfulde i en tid med digitale medier.