Her kan du læse om de institutioner som er certificeret i sunde digitale vaner
I Dabeco er det i vores interesse at støtte institutioner i at vedtage sunde digitale vaner, som både opfylder skolens eller foreningens pædagogiske målsætninger og sikrer, at diskussionerne foregår på et oplyst grundlag.
På den certificerede institutions hjemmeside fremgår de digitale vaner, ligesom et samlet overblik over certificerede institutioner ses på Dabecos hjemmeside.
Dermed imødekommer skolen eller foreningen de mange forældre, pårørende samt køber-kommuner, der har en oprigtig interesse i de unge menneskers skærmforbrug.
Certificeringerne i sunde digitale vaner forestås af uddannede læger og psykologer samt højt specialiserede eksterne konsulenter, som stiller garanti for, at undervisningen indeholder den nyeste viden om børn‑, unge- og unge-voksnes digitale liv.