Assens skole er certificeret i sunde digitale vaner 2024–2027
Assens skole er officielt certificeret i sunde digitale vaner for perioden 2024–2027, en akkreditering tildelt af psykolog- og lægehuset, Dabeco fra december 2024.
Ved denne certificering har Assens skole nøje overvejet og reflekteret over sin tilgang til digitale medier og mobilbrug i undervisningsmiljøet.
Assens Skole – Vores digitale linje
- Elevernes mobiltelefoner låses inde og kan kun tages frem i pauserne.
- Selvom nogle bruger mobilen som hjælpemiddel, har vi valgt at låse dem inde, da de tager opmærksomhed væk fra undervisningen.
- Vi ønsker at fremme samvær, leg og nærvær blandt eleverne. De skal danne relationer, gøre sig menneskelige erfaringer og bruge deres fantasi.
- Som en lille skole prioriterer vi fællesskab på tværs af årgange og understøtter leg og samvær mellem eleverne.
- På lejrture i udskolingen må eleverne bruge mobiltelefoner i undervisningstiden, men på mellemtrinet er mobiltelefoner ikke med.
- Vi har løbende samtaler med eleverne om brugen af sociale medier og mener, at en kulturændring kun kan ske i samarbejde med dem.
- Vi ser det som en vigtig opgave at oplyse både elever og forældre om digital dannelse.
Digitale medier bruges, når de opfylder et didaktisk, læringsmæssigt eller trivselsfremmende formål.
- Vi anvender digitale værktøjer, når de kan styrke elevernes forudsætninger for læring.
- Vores specialafdeling gør brug af digitale medier som hjælpemidler til elever med særlige behov.
- Digitale medier bruges også som en støtte til visuel læring og til at understøtte praktisk undervisning.
- Vi tilbyder forløb om teknologiforståelse, så alle elever lærer at anvende digitale teknologier korrekt.
- Vi skal undervise eleverne i korrekt brug af AI og ChatGPT.
- Eksempler på digitale værktøjer, vi benytter: kodning, lydbøger, Smartboards, Chromebooks, Gyldendal, Matematikfessor, Geogebra, Appwriter, Skoletube og Bookbites.
- Vi har didaktiske overvejelser om, hvornår og hvordan digitale teknologier gavner eleverne.
- Vi arbejder på at sikre, at alle lærere føler sig trygge ved at anvende didaktisk funderede apps, som er til gavn for eleverne.
Undgåelse af digitale forstyrrelser:
Kriterier for digitale forstyrrelser:
- Uovervejet brug af digitale medier og manglende voksenstyring er forstyrrende.
- Elever kan blive frustrerede, hvis de har svært ved at bruge teknologien, eller hvis internettet ikke virker.
- Pop-up-vinduer under skolearbejde kan forstyrre koncentrationen.
- Elever kan miste motivationen, hvis undervisningen virker kedelig i forhold til det overstimulerende digitale miljø.
- Digitale platforme kan være fyldt med fristelser, der forstyrrer koncentrationen.
- Det høje tempo i digitale medier kan eskalere konflikter, uden at læreren inddrages.
- Pornografisk indhold kan virke grænseoverskridende og påvirke klassefællesskabet negativt.
- Konflikter fra sociale medier kan trække ind i skolen og skabe uro.
- Vi er opmærksomme på digitale mobningsproblemer, der kan have store konsekvenser for både elever og forældre.
Håndtering af digitale forstyrrelser:
- Når computere ikke er nødvendige, bruger vi analoge alternativer og arbejder på at bryde vanen med automatisk at ty til digitale løsninger.
- Vi ønsker at være tydelige omkring skolens retningslinjer for digital brug.
- Vi forebygger uoverensstemmelser mellem personale og forældre ved at have en klar og sammenstemt digital politik.
- Med små klasser på max 14 elever har vi overskud til at reagere hurtigt på digitale udfordringer.
- Vi styrker medarbejdernes evne til at koble deres pædagogiske viden med indsigt i det digitale liv.
- Vi prioriterer livsduelighed og social interaktion, hvilket giver digitale teknologier en mindre fremtrædende rolle.
- Skolen tilbyder en analog oase med aktiviteter, der skaber balance og nærvær.
Håndtering af ubehagelige oplevelser på nettet:
- Vi henviser til Mariager Fjords retningslinjer for håndtering af digitale krænkelser.
- Eleverne lærer at forholde sig kritisk til det indhold, de møder på nettet.
- Vi sikrer, at der er trygge voksne, elever kan tale med, hvis de oplever noget skræmmende online.
- Forældre oplyses om de risici, der følger med fri leg på nettet, og vi hjælper dem med at skabe strategier for deres børns brug af sociale medier.
Lærernes skærmbrug:
- Digitale medier kan gøre arbejdet grænseløst, da medarbejdere kan tage opgaver med hjem.
- Vi ønsker, at medarbejderne prioriterer at være sammen med eleverne.
- Selv om medarbejderne allerede er nærværende, arbejder vi på at skærpe deres digitale profil og bevidsthed.
Analoge alternativer:
- Vi bruger bøger i den analoge undervisning.
- Skolen har velekviperede udendørs faciliteter og bruger naturen aktivt til faglig og trivselsmæssig aktivitet.
- Kroppen inddrages gennem fysiske aktiviteter, som en del af undervisningen.
- Skolen råder over gode faglokaler til bl.a. madkundskab, fysik, natur/teknik og værkstedsarbejde.
- Vi vægter kreativitet gennem billedkunst og design.
Personligt ejede devices:
- Alle elever får tilbudt en Chromebook.
Den digitale økonomi:
- Vi ønsker at oplyse eleverne om digital økonomi og gøre det til et tema i undervisningen.
Brug af AI og ChatGPT:
- Skolen følger løbende regeringens udspil om brugen af digitale teknologier.
————————————————————————————————————————————————————————————-
En certificering i sunde digitale vaner betyder, at skolen i sin helhed får fokus på de værdier såvel som udfordringer, der findes i den digitale verden. Medarbejderne på skolen får således mulighed for at udvikle og reflektere over meningsfulde digitale vaner.
Fokus for certificeringen er at værne om børn og unges mentale sundhed samt deres motivation, læring, sociale fællesskaber og offline interesser.
På denne baggrund har skolen haft ovenstående refleksioner, opmærksomheder og retningslinjer omhandlende deres elevers digitale liv: Dette berettiger dem til at være en institution certificeret i sunde digitale vaner.
Assens skole har som led i certificeringen i sunde digitale vaner modtaget et medarbejderkursus, en ledelsesdag samt et elevforedrag og et forældreforedrag.