Dabeco afholdte forældreforedrag på Gilbjergskolen
Det var en fornøjelse at blive inviteret til at tale om børns digitale vaner for en gruppe forældre på Gilbjergskolen. Vi oplevede at forældrene var engagerede og havde mange gode indspark og opmærksomheder. Vi håber at alle forældrene vil hjælpe deres børn med at investere mere tid i deres fysiske og mentale sundhed, og lade spil og sociale medier være hvad de er — Underholdning.
Foruden de ca. 80 forældre mødte en række PPR psykologer fra omkringliggende skoler op. De var meget interesserede i, at skabe nogle skærmfrie åndehuller på deres respektive skoler. Det støtter vi fuldt og fast op omkring, og håber at alle skoler vil hjælpe børn og unge til at dyrke offline fritidsinteresser hvor der er plads til kram og sanselige fællesskaber.
Kh Teamet i Dabeco