Det er digital omsorgssvigt når teknologibegejstrede forskere utilsigtet fortæller at børn kan sidde 5 timer dagligt foran en skærm
Det er decideret skadeligt for børn og unges udvikling, når teknologibegejstrede forskere og praktikere udtaler, at børn og unge kan sidde op til fem timer dagligt foran en skærm, uden at det har nogen negative konsekvenser, som det var tilfældet i programmet Elektronista på Radio24syv den 1. maj.
Med argumenter som »Det er blot en ny samværsform« og »Der er tale om en generationskløft, hvor der ikke er forståelse generationer imellem« opildner forskerne utilsigtet til et børne-og ungeliv, der fører til mistrivsel, livsstilssygdomme og neurologiske implikationer for en hel generation.
Hvorvidt fem timers skærmtid er skadeligt eller ej har heller ikke kun noget at gøre med, hvad man laver foran skærmen. Derimod har det alt at gøre med, hvad børn og unge ikke laver i de fem timer dagligt.
Sådan skriver David Madsen, i det han går i rette med flere danske forskere.