Dagens arrangement inkluderer ca. 70 medarbejdere fra lokalforeninger, skoler og forvaltninger. Digital dannelse med følgende pointer og aktiviteter vil blive præsenteret:
- Kortere oplæg fra 17.10–18.00 af David Madsen, der er autoriseret psykolog, medlem af netværket “Tech og Trivsel” samt børnesagkyndigt medlem af medierådet for børn og unge.
- Oplægget vil fokusere på de afledte effekter af massivt skærmbrug og undersøge dets betydning for hjernens udvikling, søvn, fysisk samvær og fysisk aktivitet.
- Diskussion om, hvilket ansvar man har for at sikre plads til sunde aktiviteter som foreninger og skoler i en tid med digitale medier.
- Gruppearbejde fra 18.00–19.00 med følgende spørgsmål:
- Hvad gør I allerede for at sikre en sund balance i jeres institution?
- Hvad kan I gøre fremadrettet?
- Hvad er de voksnes ansvar?
- Hvordan kan vi sikre, at børn og unge oplever frihed til at være børn på deres egne betingelser og kun bruger skærmen, når de selv ønsker det og ikke når techindustrien ønsker det?
- Hvordan håndterer man den svære samtale med forældrene om børnenes skærmbrug?