Hjælp unge ud af deres computerspilsafhængighed
David Madsen har skrevet et indlæg til Berlingske, hvor han inviterer fagprofessionelle og forskere til at tage computerspilafhængighed seriøst. Vi står overfor en generation af unge mennesker for hvem computerspilsafhængighed er blevet altoverskyggende.
Computerspilsafhængighed handler ikke om en generationskløft, hvor forældre ikke forstår de unges computerspilsvaner. Computerspilsafhængighed handler om at denne gruppe mister interessen for livet des mere de fordyber sig i computerspillene. Det forårsager tristhed, angst for omverden og en fuldstændig mangel på handlekraf.
En handlekraft til at gøre de ting i livet der for den enkelte unge er vigtige. En angst fordi verden bliver dem ukendt des mere de begraver sig i computerspil. En tristhed fordi de stopper med at investere i den unge mand de gerne vil stå for at være.
Det er ikke fair, hverken overfor forældrene men bestemt heller ikke de unge selv.