Lever vi det familieliv vi ønsker?

Jeg (David) men­er at fam­i­li­er skal have mulighed for at stille sig selv spørgsmålet. “Lever vi et fam­i­lieliv i overensstemelse med det vi ønsker”?

Ingen er isol­erede øer, særligt når det gælder fam­i­li­er. Vi påvirk­er hinan­den på kryds og tværs, og der­for har jeg erfaret at det giv­er mening at man som fam­i­lie stiller sig selv og hinan­den spørgsmålet: “Lever vi det fam­i­lieliv vi ønsker eller er det på afveje?”.

Når spørgsmålet kom­mer ude­fra, så er der ikke parad­er oppe. Spørgsmålet bliv­er ikke over­sat i en allerede defineret kon­flikt. Der er ikke forud­fat­tede idéer om, hvorvidt at spørgsmålet er stil­let som et angreb eller et forsvar.
Der opstår der­i­mod mulighed for at tale om det som er vigtigt — for fam­i­liemedlem­merne hver især og sammen.

Og tro det eller ej, ret ofte vil fam­i­lien det samme.

Det sen­este nye jeg har udviklet er et fore­drag til foræl­dre + deres børn om bru­gen af skærme, det menings­fulde og vigtige.

Jeg har nu afholdt fire af denne type og jeg føler mig meget priv­iligeret af at facilitere en sam­tale med så mange fam­i­li­er, der tager still­ing til, hvad de ønsker for sig selv og hinanden.

Husk at gøre det som er vigtigt.

Gamingafhængighed findes!

Er der noget som hed­der computerspilsafhængighed?
Ja!
Det er ikke Dabeco der beslut­ter det — det er heller ikke andre velme­nende organisationer.
Det er ene og alene WHO, og de har offentlig­gjort at diag­nosen indgår i den nye diag­nose­man­u­al ICD11.

En væsen­ligt ting at vide om diag­noser er følgende:
En diag­nose årsags­fork­lar­er ikke.
— Du kan sagtens have en spise­forstyrrelse for­di du bokser med en bagvedliggende lidelse.
— Du kan sagtens lide af alko­holisme for­di du bokser med depres­sion eller angst.
— Du kan sagtens lide af ludo­mani for­di du bokser med udfor­dringer i livet.

Og ja, du kan sagtens lide af com­put­er­spilsafhængighed for­di du bokser med livet, depres­sion og/eller angst.

En diag­nose er en objektiv/fænomenologisk beskriv­else af en række symp­tomer du enten har eller ikke har.
Notér jer at det aldrig er psyki­atere der udtaler at com­put­er­spilsafhængied ikke findes.

Så der­for — når I hør­er at der ikke er noget der hed­der com­put­er­spilsafhængighed for­di det er et symp­tom på angst eller depres­sion, så er det en præmis der ikke giv­er mening.

Der kan være tusinde årsager til at du kom­mer til at lide af computerspilsafhængighed.
Fælles er dog, at afhængighe­den forvær­rer dit liv — ikke com­put­er­spillet, men afhængigheden.
Et af symp­tomerne er nem­lig — du spiller selvom det forvær­rer din tilstand.

 

Opdateret certificering i skærmpolitik landet til bosteder for udsatte unge

Dabeco cer­ti­fi­cer­er insti­tu­tion­er i sund skærmpolitik

Cer­ti­fi­cerin­gen er mål­ret­tet alle organ­i­sa­tion­er, der del­er idéen om, at det er vigtigt at have fokus på de unges skærmtid. Med en cer­ti­fi­cer­ing i sund skærm­poli­tik sender organ­i­sa­tio­nen et klart sig­nal til omver­den, til brugerne, til fam­i­lierne, til medar­be­jderne, til køber-kom­muner og poli­tik­erne om, at her er en skær­pet opmærk­somhed på børnenes skærmforbrug.
Oplægsh­old­erne består af én læge og to psykologer, der alle har et bredt kend­skab til unges skærm­for­brug. Alle oplægsh­oldere forstår, at ind­drage kur­sis­terne så ingen kom­mer til at kede sig i løbet af dagen.
Den cer­ti­fi­cerede organ­i­sa­tion får et virtuelt emblem de frit kan benytte på deres hjemme­side samt andre rel­e­vante sted­er. Der­til får organ­i­sa­tio­nen et fysisk mess­ingskilt, hvor­på det fremgår, at organ­i­sa­tio­nen er cer­ti­fi­ceret med en ”sund skærmpolitik”.
Det er insti­tu­tio­nen selv, der under kyn­dig vejled­ning, får lov at bestemme hvilken skærm­poli­tik insti­tu­tio­nen ønsker. Vi bed­er insti­tu­tio­nens per­son­ale tage still­ing til skærmtider, mob­n­ing på net­tet, at sikre den gode tone online, billed­del­ing og hvor­dan man kan hjælpe og støtte til andre trivsels­frem­mende aktiviteter.

 

Dabeco cer­ti­fi­cer­er insti­tu­tion­er i sund skærmpolitik

Kursus om gamingafhængighed

Dagen i dag var en 7 timers kur­sus­dag, hvor vi fik ind­ført en række psyki­atere, psykologer, lærere og socialar­be­jdere i com­put­er­afhængighed og net­tets mørke afkroge.

Kæmpe tak til læge, Cecilie Fed­er­spiel for en vigtig gen­nem­gang af søv­nens betyd­ning for vores men­tale vel­befind­ende, samt hjer­nens neu­ro­plas­ticitet og vigtighe­den af nuancer i stimuli.

Tak til PhD og psykolog, Mads Bank, som gav en fan­tastisk ind­føring i de ledelses­te­knolo­gi­er der sam­men kan bidrage til at unge mænd for­føres ind i et altover­skyggende onlineunivers.

Ikke mindst skal Asb­jørn have tak. Asb­jørn var vil­lig til at tage sin nervøsitet med på sce­nen for at fortælle sin his­to­rie i en sam­tale med David.

David forsøgte med sam­tal­en med Asb­jørn, at give kur­sis­terne blik for de sam­tale­greb man kan bruge når man taler med unge mænd som er faret vild i de dig­i­tale universer.

Desu­den gik David i dyb­den med de mørke afkroge der find­es på net­tet, og hvor­dan man som fag­per­son kan få blik for disse, og hvad man kan gøre for at hjælpe de unge mænd som havn­er heri.

Tak til alle kur­sis­terne for at bidrage med ham­rende vel­re­flek­terede spørgsmål.

Vi glæder os til at gen­t­age det på næste ons­dag i Horsens 🙂

Foredrag om gaming

David Mad­sen og Cecilie Aalund Fed­er­spiel afholdte fore­drag om gam­ing og gamin­gafhængighed blandt PPR per­son­ale i Aal­borg. Hele mole­vit­ten foregik over et webcam.
Vi for­måede på trods af den fysiske afs­tand at afholde en live ses­sion, som fag­per­son­erne fra Aal­borg kunne lade sig inspirere af i deres arbe­jde med gamingafhængige/computerspilsafhængige unge mennesker.

Vi berørte desu­den det prob­lema­tiske for­brug af sociale medi­er, og hvilken effekt dette kan have på et ungt men­neskes liv.

Bliver vi syge af et liv bag en skærm? Ifølge David Madsen, Ja.

Bliv­er vi syge af et liv der udelukkende foregår bag en skærm. Mit svar er ja!
Der­for vil David fortælle om sin kon­tordag i dag (ja, han anerk­ender at det var en af de bedre dage på kontoret).
Første unge mand (haft ham i for­løb i godt 8 måned­er) er netop blevet fuldt raskmeldt. Han har desu­den fået en kæreste. Første gang i 8 år at han indgår i en roman­tisk relation.
Den anden unge mand (haft i for­løb i godt et år) er for nyligt trap­pet ud af sine anti­de­pres­siv­er — Han havde et par uger hvor han følte kon­stant uro, men har i de for­gangne to uger fået større kon­takt til de ydre pol­er af sit følelsesliv.
Den sid­ste sam­tale var med en sags­be­han­dler, der fortæller at det er første gang i to år at de har kunne få kon­takt med en ung fyr de netop har sendt i forløb.
Min pointe:
Vi skal se på hvorvidt vi lever et liv som er kon­gru­ent til det som er væsentligt for os. Invester­er vi i de men­nesker som bety­der noget? For­mår vi at være det men­neske vi ønsker at være? Pass­er vi på os selv som en vi hold­er af?
Er det nemt? nej, men vi kan lære at rumme og give plads til de svære tanker og følelser som livet for­vold­er os, sam­tidig med at gøre de ting som er vigtige.
Hvis ikke vi gør det, så kan vi fort­sætte med at med­i­cinere og sygemelde i en uendelighed.

Afhængighed af gaming findes

Afhængighed af gam­ing findes.

Det er hverken danske medieforskere, UT eller nogen som helst anden der har ind­fly­delse på det.

Det er ene og alene WHO — som i maj 2019 gik sam­men med medlem­s­lan­dende og anerk­endte lidelsen.

Der­for er det ikke bare bekym­rende, men lige­frem usandt når medieforskere fortæller at afhængighe­den ikke find­es, og det lige­frem skad­er at snakke om det.

Selvføl­gelig skal vi kunne snakke om en lidelse som et stadigt sti­gende antal unge udvikler.

Alt andet prof­iter­er udelukkende en mil­liardindus­tri i form af spilin­dus­trien, som uhin­dret kan imple­mentere alver­dens fasthold­ende adfærdsdesigns.

Det inter­es­sante at diskutere er snarere, hvor­for afhængighe­den indtræder i ved­k­om­mendes liv.

Psykiatritopmødet

I går havde David fornø­jelsen af at delt­age til psyki­a­tri­top­mødet, og han lagde ikke skjul på, at han men­er at bør­ne­or­gan­i­sa­tion­er (og naturligvis techgi­gan­terne) svigter børnene ved ikke at forholde sig til adfærds­de­signs, algo­rit­mer og lig­nende, som fasthold­er børnene i meget læn­gere end børnene ønsker.
I stedet beskylder bør­ne­or­gan­i­sa­tion­erne foræl­drene for, at de sim­pelthen ikke forstår at det blot er en ny måde at være sam­men på.
Og end­nu engang blev vi bekræftet heri, i det jeg var ude at holde fore­drag for fire 8. klass­er i torsdags.
Hvis jeres liv var en have, hvilke planter vil I så gerne vande og se til?
En ung pige svarede på bed­ste metaforiske vis, fam­i­lien er kro­n­træet, og mine ven­ner er rosenbuskene.
Disse fire 8 klass­es elever havde et gen­nem­snitligt mobil­for­brug på ca. 5–6 timer — Det tjekkede de på skærmap­pen. Der var en ung pige som havde et døgn hvor hun havde brugt sin tele­fon i 21 timer.
I kan se klip­pet og den efter­føl­gende debat fra 2:22:36

Dansk-russisk konference om børn og unges skærmforbrug under Covid-19

Gratis for alle der tilmelder sig ?

David Mad­sen er main­speak­er til denne dan­sk rus­siske kon­fer­ence — med åbn­ingstale af folket­ingspoli­tik­er, Mar­tin Lide­gaard og den rus­siske folket­ingskan­di­dat Evgenij Prjiamakov.
David har fornø­jelsen af, at debat­tere børns og unges skærm­for­brug under covid-19.

25.09 14.00–20.00 Vester Voldgade 11, Copen­hagen, Denmark.

“There is a ten­den­cy for us pro­fes­sion­als and par­ents to believe that young peo­ple vol­un­tar­i­ly choose to sit in front of a screen as much as possible.
We do not look at the mas­sive behav­ioral psy­chol­o­gy designs that are installed in all kinds of online platforms.
Young peo­ple need more than any­one else the joy of phys­i­cal inter­ac­tion with peers, a play­ful life in nature, and a deep con­nec­tion with fam­i­ly and friends.
But with the mas­sive screen use — all of these basic devel­op­men­tal com­po­nents in a childs life are being threat­ened by a phys­i­cal- iso­lat­ed life in front of a screen.
And we know what hap­pens with young­sters when they neglect what real­ly mat­ters to them.

It’s called depres­sion, lone­li­ness and stress”.

https://belbooks.wixsite.com/covid-19-danmark/post/consequences-of-digital-life-during-covid-19-social-isolation-time