Indlæg

Gamingafhængighed findes!

Er der noget som hed­der computerspilsafhængighed?
Ja!
Det er ikke Dabeco der beslut­ter det — det er heller ikke andre velme­nende organisationer.
Det er ene og alene WHO, og de har offentlig­gjort at diag­nosen indgår i den nye diag­nose­man­u­al ICD11.

En væsen­ligt ting at vide om diag­noser er følgende:
En diag­nose årsags­fork­lar­er ikke.
— Du kan sagtens have en spise­forstyrrelse for­di du bokser med en bagvedliggende lidelse.
— Du kan sagtens lide af alko­holisme for­di du bokser med depres­sion eller angst.
— Du kan sagtens lide af ludo­mani for­di du bokser med udfor­dringer i livet.

Og ja, du kan sagtens lide af com­put­er­spilsafhængighed for­di du bokser med livet, depres­sion og/eller angst.

En diag­nose er en objektiv/fænomenologisk beskriv­else af en række symp­tomer du enten har eller ikke har.
Notér jer at det aldrig er psyki­atere der udtaler at com­put­er­spilsafhængied ikke findes.

Så der­for — når I hør­er at der ikke er noget der hed­der com­put­er­spilsafhængighed for­di det er et symp­tom på angst eller depres­sion, så er det en præmis der ikke giv­er mening.

Der kan være tusinde årsager til at du kom­mer til at lide af computerspilsafhængighed.
Fælles er dog, at afhængighe­den forvær­rer dit liv — ikke com­put­er­spillet, men afhængigheden.
Et af symp­tomerne er nem­lig — du spiller selvom det forvær­rer din tilstand.

 

Opdateret certificering i skærmpolitik landet til bosteder for udsatte unge

Dabeco cer­ti­fi­cer­er insti­tu­tion­er i sund skærmpolitik

Cer­ti­fi­cerin­gen er mål­ret­tet alle organ­i­sa­tion­er, der del­er idéen om, at det er vigtigt at have fokus på de unges skærmtid. Med en cer­ti­fi­cer­ing i sund skærm­poli­tik sender organ­i­sa­tio­nen et klart sig­nal til omver­den, til brugerne, til fam­i­lierne, til medar­be­jderne, til køber-kom­muner og poli­tik­erne om, at her er en skær­pet opmærk­somhed på børnenes skærmforbrug.
Oplægsh­old­erne består af én læge og to psykologer, der alle har et bredt kend­skab til unges skærm­for­brug. Alle oplægsh­oldere forstår, at ind­drage kur­sis­terne så ingen kom­mer til at kede sig i løbet af dagen.
Den cer­ti­fi­cerede organ­i­sa­tion får et virtuelt emblem de frit kan benytte på deres hjemme­side samt andre rel­e­vante sted­er. Der­til får organ­i­sa­tio­nen et fysisk mess­ingskilt, hvor­på det fremgår, at organ­i­sa­tio­nen er cer­ti­fi­ceret med en ”sund skærmpolitik”.
Det er insti­tu­tio­nen selv, der under kyn­dig vejled­ning, får lov at bestemme hvilken skærm­poli­tik insti­tu­tio­nen ønsker. Vi bed­er insti­tu­tio­nens per­son­ale tage still­ing til skærmtider, mob­n­ing på net­tet, at sikre den gode tone online, billed­del­ing og hvor­dan man kan hjælpe og støtte til andre trivsels­frem­mende aktiviteter.

 

Dabeco cer­ti­fi­cer­er insti­tu­tion­er i sund skærmpolitik

For computerspilsafhængige er livet praktisk talt uændret

For raske men­nesker som engager­er sig i livet med uddan­nelse, arbe­jde, fam­i­lie og ven­ner har Coro­n­a­pan­demien vendt op og ned på dagligdagen.

Mange sid­der isol­eret i deres hjem og mange savn­er at ses med deres ven­ner og kol­le­gaer. Det gælder for de fleste, men for en række mænd er tilværelsen stort set uæn­dret. Dog med den lille forskel at der er en smule flere online. Disse mænd er com­put­er­spilsafhængige, og fore­tager sig ikke andet end at spille com­put­er­spil, se youtube og idle på Reddit.

Denne Coro­natid har gjort mig opmærk­som på, at mange af de com­put­er­spilsafhængige, som jeg hver dag taler med, lever under fysisk iso­la­tion hver eneste dag.

Denne gruppe trives naturligvis ikke med dette liv, men de føler sig draget mod deres com­put­er og bruger tal­rige timer foran skær­men hver eneste dag. De bliv­er fastholdt af spilud­viklernes mere og mere sofistik­erede adfærds­de­signs, og de oplever kon­stant et behov for at gen­nem­føre næste quest eller opnå næste level.

Denne gruppe har kun kon­takt med andre gen­nem en mikro­fon. De ser ikke engang hinan­den med video. Men dette er ikke deres prob­lem. Prob­lemet er, at de oplever en man­glende fysisk kon­takt med omver­den. Denne gruppe ønsker sig så inderligt et andet liv end det altover­skyggende gamin­gliv. De ønsker at indgå i det virke­lige liv. De ønsker et liv med uddan­nelse, arbe­jde og fysisk kon­takt med ven­ner og familie.

Dette liv forsvin­der dog grad­vist for hver dag de bruger bag gamin­gens fængslende uni­vers­er. Disse mænd har brug for hjælp og det må være tydeligt for de fleste på nuværende tid­spunkt hvor skadelig fysisk iso­la­tion kan være for et menneske.

Gratis onlinekursus til forældre under Corona — afholdt af Læge og Psykolog

Kære alle

I denne svære tid ved vi hvor hur­tigt skærmtiderne skrid­er. Det har vi stor forståelse for, men vi vil sam­tidig også sikre at børnene ikke udvikler et afhængigheds­forhold til deres gam­ing. Der­for vil vi gerne tilbyde et gratis kur­sus udviklet i samar­be­jde med Minevenner.dk.
Dette kur­sus skulle gerne give grobund for ind­sigt i de farverige uni­vers­er, men også en forståelse for, hvor­for gam­ing kan være risik­a­belt at give los for — og hvor­dan man sikr­er de gode og sunde gamingvaner.

Vi ved at mange vil huske tilbage på denne tid resten af deres liv, og vi vil gerne sikre at der også opstår nogle gode minder.

Ved at tilbyde foræl­dre og fag­per­son­er et gratis onlinekur­sus om det sunde og det afhængighedssk­abende for­brug af gam­ing kan I få held til at udvikle nogle sunde gam­ing­van­er som efter­lad­er plads til fam­i­lieliv­et, skolen og naturen.

Pga. coro­n­akrisen har vi val­gt at udbyde kurset gratis.

Udtalelse:
“Jeg val­gte fak­tisk at se nogle af lek­tion­erne sam­men med ham og vi snakkede under­ve­js om bl.a. hvor­for det er så svært at løs­rive sig fra spil­lene og hvor­for det er vigtigt, at have nogle afgrænsede skærmtider. Det er som om, at jeg kan trænge igen­nem til ham på en helt anden måde nu og jeg føler mig mere sikker på mine beslutninger”.

Kursets fore­dragsh­oldere:

David: Psykolog med spe­ciale i børn, unge og vok­snes gam­ing og SoMe-forbrug.

- Repræsen­tant ved Aarhus Byråds udvalg om unges dig­i­tale vaner.

- 496 indi­vidu­elle sam­taler med unge og vok­sne om deres gam­ing­for­brug i 2019.

- Afholdt ca. 40 fore­drag i 2019 om fænomenet til skol­er, PPR råd­givninger, Sags­be­han­dlere i job­cen­tre, fag­per­son­er i psyki­a­trien og familieterapeuter.

Læge, Cecilie Fed­er­spiel — dyb­degående kend­skab til neu­rol­o­giske påvirkninger ved et mas­sivt gam­ing­for­brug blandt børn, unge og voksne.

- Afholdt ca. 40 fore­drag om gam­ing i 2019.

Kurset kan streames her og kræver ingen betaling.

Psykolog, David
Læge, Cecilie

 

 

Skolevægring bunder ofte i computerspilsafhængighed

Det har længe stået klart for os i Dabeco, at com­put­er­spilsafhængighed ofte risik­er­er at med­føre skolevæ­gring. Com­put­er­spilsafhængighed er en epi­de­mi der ram­mer vores børn og unge i en grad som vi aldrig har set før. Com­put­er­spilsafhængighed ram­mer børn og unge og efter­lad­er dem energi­for­ladte, og uden nogen moti­va­tion for at udmærke sig i det virke­lige liv. Skolen bliv­er intet­si­gende, og lek­ti­er bliv­er uoverkom­melige, og til slut vil de ikke i skole.

Skolevæ­gring er da også på alle insti­tu­tion­ers og skol­ers læber i disse tider. Der snakkes om, at skolevæ­gring er et nyop­stået prob­lem der har haft en ekspo­nen­tiel stign­ing i de sidst 5–10 år. Nøjagtig så mange år, som com­put­er­spils­branchen har for­mået at skabe spilplat­forme der ind­fanger børn og unge i dra­gende og magiske universer.

At være afhængig af com­put­er­spil bety­der kort sagt, at ens ver­den bliv­er min­dre. Færre sanselige oplevelser, færre fysiske ven­sk­aber og nærmest ingen offline fritidsin­ter­ess­er. Com­put­er­spillet æder land fra børn og unge.

I takt hermed vokser ang­sten. Angst, for­di den virke­lige ver­den bliv­er fremmed og ukendt. Og vi frygter det ukendte.

Skolevæ­gring bun­der måske i angst eller andet ube­hag, men ang­sten er ofte et direk­te symp­tom på det liv bar­net lever.

Vores spørgsmål lyder på om det er fair over­for børn og unge? Eller skal vi som foræl­dre og fag­pro­fes­sionelle beg­y­n­de at reflek­tere over føl­gevirkningerne af com­put­er­spil og den afhængighed der kom­mer af et ukon­trolleret for­brug af computerspil?

Eller skal vi skabe dig­i­tal dan­nelse gen­nem sunde skærm­poli­tikker i alle skol­er, insti­tu­tion­er og lignende?

Ugentlig aktivitetsaften for 11–13årige

Hos Dabeco tror vi på, at et sundt børne- og unge­liv er et liv med mass­er af frisk luft, fysisk aktivitet, nærvær og samvær.

Desværre oplever vi, at mange børn og unge for­falder til et inak­tivt liv alene på værelset foran skær­men i en todi­men­sionel ver­den. Men det er der heldigvis råd for, og vi har gode erfaringer med at arran­gere fysiske aktiviteter og samvær for børn og unge, som et sundt alter­na­tiv til skærmen.

Der­for tilby­der vi en ugentlig aktivitet­saften til unge men­nesker i alderen 11 — 13 år.

Gen­nem leg og bevægelse i sel­skab med ligesind­ede, får de unge mulighed for at opgradere deres offline karak­ter og investere i den virke­lige ver­den. Herved får de en tro på, at de ikke er alene, og at der find­es en hylde til dem.

Vi starter altid ud med en runde, hvor vi taler lidt om den for­gangne uge, og de unge får mulighed for at støtte hinan­den og lære hinan­den at kende.

Deru­dover vil pro­gram­met variere og inde­holde bl.a. floor­ball, bor­dten­nis, fit­ness og cirkel­træn­ing. Nogle gange arran­ger­er vi ture ud af huset, fx moun­tain­bik­ing i skoven eller delt­agelse i motionsløb.

Hver aktivitet­saften afs­luttes med mind­ful­ness, for at finde roen efter endt træning.

Praktisk info

Aktiviteterne find­er sted tors­dage fra kl. 18.00–20.00 i Hør­sholm­gade 20, 2200, Køben­havn N. Vi har de hyggelige lokaler for os selv.

Under­vis­erne er Psykolog, Rebec­ca Poulsen og tidligere DOTA-spiller Mikkel Hansen. Disse under­vis­ere er garan­ti for en god tid, hvor alle har det sjovt og tileg­n­er sig nye pos­i­tive offline erfaringer.

Prisen er 250 kr. om måneden.

For tilmeld­ing, skriv til rebecca@dabeco.dk.

Informationsaften

Den 20. juni kl 18.00 hold­er vi infor­ma­tion­saften hvor unge og deres foræl­dre kan møde os, stille spørgsmål og se vores faciliteter.

For tilmeld­ing til infor­ma­tion­safte­nen, skriv til rebecca@dabeco.dk

Vel mødt!

Dabeco søger ny psykolog

Dabeco (Dansk Behandling for Computerspil- og Onlineafhængighed) søger en autoriseret psykolog på deltid


Om stillingen

Dabeco tilby­der sam­taler og andre ind­satser til børn, unge og vok­sne som har et prob­lema­tisk forhold til com­put­er­spil eller sociale medi­er. Både familie‑, par‑, gruppe- og indi­vidu­elle sam­taler.  

Udover sam­taler tilby­der vi fit­ness to gange om ugen på små lukkede hold samt en ugentlig løbe­tur.  

Vi afhold­er heru­dover hjemme­sam­taler til de børn og unge som har svært ved at for­lade hjem­met. Vi tager med til ungeve­jled­ninger, skriv­er jour­naler samt hold­er møder med kom­muner og andre instanser.  

Desu­den afhold­er Dabeco fore­drag for fag­pro­fes­sionelle, cer­ti­fi­cer­er insti­tu­tion­er i sund skærm­poli­tik, samar­be­jder med kom­muner og andre aktør­er.  

Din rolle bliv­er primært at afholde indi­vidu­elle sam­taler med mål­grup­pen en dag om ugen samt vare­tage fit­ness en aften om ugen.  

Der vil deru­dover være mulighed for at få andre inter­es­sante opgaver, såsom udvikle og afholde fore­drag.  

Der er flek­si­bel arbe­jd­stid, idet du selv tilret­telæg­ger dine sam­tale­for­løb 

Vi tilby­der dig 

  • En dynamisk arbe­jd­splads i en virk­somheds i rivende vækst.  
  • Engagerede kol­leger med et højt fagligt niveau. 
  • En meget cen­tral beliggen­hed i Køben­havn K i smørhul­let mellem Mar­mor Kirken og Kon­gens have 

Vi søger en kol­le­ga som 

  • Er autoris­eret og har erfar­ing med sam­taler med børn, unge og fam­i­li­er, evt. fra beskæftigelsessek­toren eller børne- unge- og fam­i­lieom­rådet. Må gerne have erfar­ing med at skabe sun­dere lev­e­van­er i form af fysisk og men­tal sund­hed. 
  • Eventuelt har erfar­ing med ACT eller den nar­ra­tive metode. 
  • Har lyst til at blive del af en arbe­jd­splads som bræn­der for at gøre en forskel.  
  • Det er en fordel hvis du har køreko­rt, da der kan forekomme sam­taler eller møder ude af huset.  
  • Er solidt fagligt fun­deret og er inter­esseret i at lære mere om com­put­er­spil- og onlin­eafhængighed samt hvor­dan vi arbe­jder i Dabeco. 
  • Kan have 4 sam­taler om dagen.  
  • Har mulighed for og inter­esse i at skalere sin ansæt­telse op på sigt.  
  • Har lyst til at skabe en kar­riere i Dabeco med mange mulighed­er i fremti­den.  
  • Det er et kæmpe plus hvis du har erfar­ing med gam­ing og/eller idræt og bevægelse 

Ansættelsesvilkår 

Løn og ansæt­telsesvilkår aftales ved ansæt­telse og er afhængig af kval­i­fika­tion­er.  

Der vil være en prøvepe­ri­ode på 3 måned­er.  

Ansøgningsfrist 

Vi skal have din ansøgn­ing sen­est fredag den 22. marts.  

Vi hold­er ansæt­telses­sam­taler løbende.  

Børne- og straffeattest 

Vi ind­hen­ter børne- og straf­feat­test i forbindelse med din ansæt­telse.  

Send din ansøgning 

Send din ansøgn­ing og CV til rebecca@dabeco.dk. 


Danmarks første institution med certificering i sund skærmpolitik

Sankt Helene Fritid­sor­d­ning og børne­hus har val­gt at blive cer­ti­fi­ceret som de første insti­tu­tion­er i Danmark.

Sankt Helene har i det for­gangne halve år haft et skær­pet fokus på børnenes skærmtid. Dette kom sig af, at børnene – særligt dren­gene – fra mellemtrin­net, oftere og oftere val­gte fæl­lessk­a­bet om efter­mid­da­gen fra, til fordel for at gå hjem og spille online.

Line Kjøller, der er led­er fortæller : ” Som fag­pro­fes­sionelle oplevede vi, at vi kom til kort. Vi havde ikke viden nok om den virtuelle ver­den ungerne val­gte til og havde brug for, at få en fælles afsæt og sprog i fæl­lesskab med foræl­drene. Første step var et fore­drag med psykolog, David Mad­sen og læge, Cecilie Fed­er­spiel fra Dabeco som hen­vendte sig til både foræl­dre og lærere og pæd­a­goger. Herefter var det helt naturligt at tage næste skridt – den egentlige certificering.”

David Mad­sen fra Dabeco fortæller: ”Vi har i det for­gangne år oplevet en stor stign­ing af hen­ven­delser fra særligt fritid­sor­d­ninger, idræt­sklub­ber og folkeskol­er, som efterl­yser viden om skærmes påvirkn­ing af børn og unges men­tale, sociale og fysiske sund­hed. På denne bag­grund har vi udviklet en cer­ti­fi­cer­ing i sund skærm­poli­tik, som tilby­der pæd­a­goger og andre fag­pro­fes­sionelle den nyeste viden om com­put­er­spil, sociale medi­er og andet skærm­for­brug blandt børn og unge. Således er hen­sigten at støtte insti­tu­tion­erne i at ved­tage en skærm­poli­tik på et oplyst grund­lag. En skærm­poli­tik som imødekom­mer den enkelte insti­tu­tions pæd­a­gogiske målsætninger.

I Dabeco ser vi frem til at cer­ti­fi­cere den første insti­tu­tion i Dan­mark. Vi har ambi­tion­er om at dig­i­talt danne hele Dan­marks børneområde

En guide til forældre — sådan sikrer du sunde gamingvaner for dit barn

Vi vil gerne tilbyde alle børn, unge og vok­sne en mulighed for at fremti­den også skal huskes for offline samvær, fritid­sak­tiviteter samt nærvær og omsorg. Der­for vil vi gerne tilbyde at alle fam­i­li­er kan hente denne fold­er med anbe­falinger til sunde gam­ing­van­er i børns liv. Vi håber at mange får gavn af denne folder.

Hvis I er fag­pro­fes­sionelle og møder denne prob­lematik er I velkomne til at printe den ud og give til foræl­dre og andre interessenter.

Guiden er sat op som en folder.

Rigtig god offline weekend 🙂

 

 

 

Begivenheder

Intet fundet

Beklager, ingen indlæg matchede dine kriterier.