Indlæg

Den midlertidige status på vores arbejde i Dabeco

📢🎥 Vi har været med i spæn­dende pro­jek­ter og ønsker at dele vores erfaringer med jer! Tjek neden­stående liste:
1️⃣ Spi­onerne bag skær­men: En skræm­mende doku­men­tar, der afs­lør­er uetiske for­ret­ningsmod­eller i spilbranchen. Vores delt­agelse inklud­er­er bidrag fra autoris­erede psykolog, David Mad­sen. Se doku­mentaren her:
2️⃣ Borg­er­forslag: Vi støt­ter et nyt ini­tia­tiv om at stoppe techin­dus­triens kom­mer­cielle udnyt­telse af vores børn og unge. Imran Rashid er hov­ed­stilleren, og David Mad­sen er med­stilleren. Stem på dette vigtige borg­er­forslag her:
3️⃣ 10 dage i for­tiden: Vi har været med i en fascinerende doku­men­tar, hvor elever på en efter­skole bruger en Nokia 3310 i 10 dage for at opleve, hvor­dan det var før. David Mad­sen giv­er værdi­fulde ind­sigter og fork­laringer. Se doku­mentaren på TV2 Play:

Oplæg om småbørns skærmvaner

Hvilke byggesten er nød­vendi­ge i småbørns liv?
Ifølge Daniel Stern, så fødes bar­net til at se ca. 45 cm, hvilket svar­er til afs­tanden mellem morens bryst op til morens øjne.
Småbar­net udvikler sig ekstremt meget i de første lev­emåned­er gen­nem øjenkon­takt, ansigts­duet­ter og pludren.

Vi lever i en tid, hvor vores opmærk­somhed og tid er blevet en kom­mer­ciel vare, som han­dles på et ure­g­uleret marked.
Det vil sige, at dig­i­tale medi­er har installeret en række fasthold­ende adfærds­de­signs som har det eneste for­mål at holde din opmærk­somhed fast.

For bar­net der har brug for en omsorgsper­sons opmærk­somhed og øjenkon­takt, oplever det lille barn nu, at det er i direk­te konkur­rence mod techvirk­somhed­erne. Det kan have stor betyd­ning for det lille barns tidlige udvikling, hvis det ikke bliv­er mødt med nærvær og opmærksomhed.

David skal i aften ud at afholde fore­drag for 300 pæd­a­goger, insti­tu­tion­sledere og andre fag­per­son­er i pri­vate dagtil­bud. De ønsker at høre mere om, hvor­dan man sikr­er sunde skær­m­van­er i småbørnsfamilier.

Når vi for­bered­er et fore­drag som dette, så er det fak­tisk en for­bere­delse i almen udviklingsp­sykolo­gi. For det er i udviklingsp­sykolo­gien, at vi ser hvad der er vigtigt.
Og først når vi forstår hvad der er vigtigt kan vi forstå hvilken pris det har når vi bruger vores tid, nærvær og opmærk­somhed andetsteds.

Skærmafhængighed som konsekvens af corona

Der er opstået et andet prob­lem i køl­van­det på denne krise, nem­lig en total fri­givelse af gam­ing og endeløse scrolls ned af SoMe-feedet. Ver­dens største spilplat­form, Steam, har netop annon­ceret ver­den­sreko­rder på flest spillere online samtidig.

Vi hør­er fra unge, at der bliv­er spillet 24 timer i døgnet, og der altid er andre unge online. Også kl. 3 om natten.

Og mens nogle medieforskere råber i kor om, at nu er tiden inde til at lade børnene og de unge få fri leg på skærmene, så hør­er vi også en række sund­hedsfag­folk der råber; ”husk nu de sunde van­er”. Det er nem­lig os sund­hedsfag­folk der ser de util­sigt­ede kon­sekvenser af et mas­sivt skærm­for­brug blandt de unge.

Du har muligvis ikke et valg ift. hvad der sker som følge af Covid 19, men du har et valg over, hvor meget rekreativ skærmtid du tillad­er under denne krise.

Dette er dit barns frem­tidi­ge van­er, som du har en ind­fly­delse på lige nu. Og vi ved, at ekstra skærm­timer kan føre til usunde skær­m­van­er senere i livet.

Husk, at denne tid aldrig vil blive glemt. Den vil altid stå stærkt i hukom­melsen. Der­for er det måske vigtigere nu end nogensinde at overve­je hvilke min­der du ønsker at huske tilbage på. Dette er en oplagt tid til at trykke på pausek­nap­pen. Selvom ingen ville ønske sig denne krise, så kom­mer der en gave med. Nem­lig tid sammen.

Foredrag for unge i udskolingen — sunde skærmvaner

I fredags bad psykologerne Rebec­ca Poulsen og David Mad­sen udskoleelev­erne på Sten­løse pri­vatskole drøfte følgende:

Hvor­dan ser et liv med sunde skær­m­van­er ud? I fam­i­lien, i skolen og blandt vennerne?

Dette skal ses i rela­tion til sund­hedsstyrelsens rap­port fra august 2019 og de sta­tis­tikker der peger på, at danske unge er mindst fysisk sam­men med ven­ner efter skole og sid­der mest foran en skærm ift. unge i resten af europa.

Og hold op nogle gode og veloverve­jede svar der kom.

- Vi kunne lave lek­ti­er sam­men efter skole

- Skolen kunne sørge for at vi var mere fysisk aktive

- Vi kunne aftale med fam­i­lien at vi ikke har tele­fon­er ved middagsbordet

Tak til Sten­løse pri­vatskole for en dag med virke­lig mange inter­es­sante diskus­sion­er elev­erne i mellem.

Dig­i­tal dan­nelse han­dler om mere og andet end det som foregår bag skærmen.
Det er også evnen til at løs­rive sig skær­men og investere tid i de men­nesker som bety­der noget og de aktiviteter som er meningsfulde.

Begivenheder

Intet fundet

Beklager, ingen indlæg matchede dine kriterier.