Indlæg

Kristeligt Dagblad — Folk i techindustrien vil ikke lade deres egne børn bruge Ipad, computer eller lign.

David Mad­sen har skrevet et indlæg i kris­teligt dag­blad. Her fortæller han om et inter­view ham og lægen, Cecilie havde med en rektor.

Det kan du læse meget mere om her: 

Foredrag om computerspilsafhængighed og sociale medier på Sengeløse skole

David Mad­sen var i dag på Sen­geløse skole, hvor han blev mødt af godt 100 fjerde og femte klass­er. Det var en nærmest magisk oplevelse. Og én ting blev ganske syn­lig. Børn i den alder har et reflek­sion­sniveau og en klarhed over hvad de vil med deres liv, som vi vok­sne bør lytte langt mere til.

Alt fra Snapchat til youtube og Fort­nite var gen­stand for utal af timer for næsten samtlige elever. De ville dog også gerne mange andre ting med deres liv, men com­put­eren stjal mulighe­den her­for. Én ville ride på sin hest hvis det ikke var for skær­men, én ville tage til fød­sels­dags­fest for­di det var rart, én ville se hånd­bold­kamp med sin far hvis det ikke var for skærmen.

Com­put­eren stod desværre for ofte i vejen for at de kunne afse tid til netop disse oplevelser.

De mente, at deres foræl­dre skulle tage et langt større ans­var for hvor meget skærm de måtte se.

Elev­erne nåede selv frem til, at de vil have skærm­frie ånde­huller ved spise­bor­det, i sen­gen og til fød­sels­dags­fester. Det vil vi gerne støtte op omkring, og der­for bed­er vi alle foræl­dre tage et grundigt kig på deres egne skær­m­van­er, og se om de nogensinde står i vejen for gode oplevelser med jeres børn 🙂 Jeres børn vil i hvert fald gerne have oplevelser med jer, men de er faret vil i de farverige og afhængighedssk­abende virtuelle universer.

 

Rigtig god offline aften.

Kh David

Minevenner.dk og Dabeco laver i samarbejde en masterclass d. 29 november og igen d. 5 december

Dabeco og Min­even­ner har indledt et samar­be­jde, og det bliv­er kick­startet med et webi­nar d. 29 novem­ber og d. 5 decem­ber kl. 20.00.

Børns og unges sti­gende tids­for­brug i de virtuelle uni­vers­er, com­put­er­spil tilby­der, kan blive en altover­skyggende og tid­skrævende beskæftigelse. 

Det risik­er­er at blive en afhængighed, hvor børn og unge mis­ter deres inter­esse for skolen, stop­per med at investere i virke­lige ven­sk­aber, og mis­ter troen på, at de kan begå sig i den virke­lige ver­den. Com­put­er­spil­lene kan virke for­førende, mens de spiller, men spil­lene risik­er­er også at med­føre ube­hagelige tanker, følelser og krop­slige fornem­melser. Det stiller os som foræl­dre over­for en stor opgave, når vi vil hjælpe vores barn. 

Denne Mas­ter­Class hen­ven­der sig til foræl­dre til børn og unge, der spiller meget com­put­er. MasterClass’en afholdes som et online fore­drag, der var­er ca. 1,5 time. Du vil få mulighed for at stille spørgsmål undervejs. 

Første del af MasterClass’en han­dler om at klæde dig som forælder på til at forstå, hvor­dan et prob­lema­tisk for­brug af com­put­er­spil man­i­fester­er sig i børn og unge men­neskers liv samt hvad spil­lene gør ved børn og unge men­neskers hjern­er. Du vil blive intro­duc­eret til forskel­lige spilgen­r­er og du vil høre om, hvilke virkemi­dler den store spilin­dus­tri anven­der til at gøre os hooked. Vi kom­mer bl.a. ind på, hvor­dan Fort­nite hijack­er børn og unges hjerner.

I anden del zoomer vi ind på, hvor­dan du som forælder kan nav­igere i en hverdag med børn, der spiller meget. Du vil få konkrete værk­tø­jer, du med fordel kan anvende til at skabe mere nærvær og trivsel for for hele fam­i­lien. Helt offline :).

 

Du tilmelder dig på føl­gende Link:

https://events.genndi.com/register/818182175026323375/f20f3d8935

 

 

Kejser på P1 interviewede David Madsen om anbefalinger og symptomer

David Mad­sen blev i dagens afs­nit af Kejs­er på P1 inter­viewet om anbe­falinger til foræl­dre der har et barn der spiller meget com­put­er. Der­til blev der stil­let spørgsmål­stegn til, hvilke symp­tomer de unge men­nesker ofte udviser.

Det var et fint lille inter­view som kan høres fra det 46:30 minut.

David Mad­sen og resten af hold­et bag Dabeco ønsker, at alle unge men­nesker skal kunne opfylde deres livspo­ten­tiale, og ikke lade det drukne i et over­for­brug af computerspil.

Lyt med her 

 

 

Når gaming gør ondt i sindet — Pixel.TV

David Mad­sen udtaler sig til Pix­elTV, hvor han giv­er et bud på de mange forskel­lige syn på WHO’s offentlig­gørelse af com­put­er­spilsafhængighed som diagnose.

Com­put­er­spilsafhængighed er et omdiskuteret fænomen i disse dage, hvor vi i Dabeco hver dag ser unge men­nesker for hvem com­put­er­spil frarøver dem mulighe­den for at investere i livet.

I nærværende klip vil du se, hvor­dan vi byg­ger et sam­tale­for­løb op.

David Madsen udtaler sig i godmorgen Danmark

Com­put­er­spilsafhængighed er en stor del af unges virke­lighed. Men, hvad kan man gøre hvis man som forælder gerne vil have en hyggelig påske med sit barn. Det er et af de spørgsmål som David Mad­sen svar­er på i dagens udsendelse af God­mor­gen Danmark.

I Dabeco hjælper vi og støt­ter børn og unge såv­el som vok­sne ud af com­put­er­spilsafhængighe­dens jerngreb.

David Mad­sen udtaler sig i dette afs­nit af god­mor­gen Dan­mark, hvor han fortæller om hvor­dan vi i Dabeco forstår computerspilsafhængighed.

Sådan undgår man at den digitale verden overskygger sommerfesten

Du vil holde sommerfest, men du vil ikke invitere digitale devices med!

af David Mad­sen, stifter af Dan­sk Behan­dling for Com­put­er­spil- og Onlineafhængighed

www.dabeco.dk

Med den dig­i­tale ver­dens fremtræ­den har en ny ver­den åbnet sig for os alle, og lige så for­førende den kan virke, mens man færdes i den, lige så meget risik­er­er den at stå i vejen for den gode kon­fir­ma­tion eller det hyggelige bryllup. Den dig­i­tale ver­den kan gøre, at vi bliv­er min­dre nærværende og delt­a­gende i de fæl­lessk­aber, vi engager­er os i den virke­lige verden.

Bo Bonde har set omfanget og effek­ten af dig­i­tale devices til konfirmationer:

Restau­ratøren Bo Bonde har gen­tagne gange oplevet, hvor­dan den dig­i­tale ver­den har over­skygget glæ­den ved fam­i­liesam­menkom­ster, kon­fir­ma­tion­er og andre fes­t­lighed­er. Hvor­dan børn, unge og vok­sne har sid­det limet til deres skærm frem for at delt­age aktivt og engageret i en fest som nogen har lagt tid, ener­gi og glæde i.

Det er ikke til­fældigt at dig­i­tale devices hur­tigt tager fokus til en fest: 

Alle dig­i­tale medi­er designes til at fastholde os så længe som muligt, og giv­er ved ophør et behov for at vende tilbage igen hur­tigst muligt. Adam Alter, en under­vis­er i psykolo­gi og mar­ket­ing på New York Uni­ver­si­ty, har fors­ket i området og fandt, at techin­dus­trien design­er og kon­struer­er deres apps og spil til at gøre os hooked.

I et inter­view udtalte Steve Jobs, grundlæg­geren af Apple, at han aldrig tillod sine børn at lege med en Ipad. Man ser en opblom­string af dig­i­talt cer­ti­fi­cerede børne­haver og skol­er i techin­dus­triens hov­ed­stad, Sil­i­con Val­ley. Det vil sige børne­haver og skol­er, hvor der er dig­i­talt for­bud for alle børn, unge og vok­sne. Dette vid­ner om, at men­nesker som dagligt udvikler, kon­struer­er og design­er apps, spil og devices allerede er klar over den dig­i­tale ver­dens skyggeside.

Jeg tror at Bo Bonde har set en ten­dens, som kan risikere, at blive mere udbredt med­min­dre vi gen­sk­aber nærværet i fam­i­li­er, blandt ven­ner samt andre betyd­nings­fulde rela­tion­er. Ja, vi har en techin­dus­tri der design­er apps og devices til, at akti­vere hjer­nens beløn­ningssys­tem, men et liv med nærvær, tilst­ede­værelse, fæl­lessk­aber, sunde aktiviteter, gode rela­tion­er, tillid og omsorg aktiver­er vores beløn­ningssys­tem mere end nogen app kan.

Hvad man med fordel kan gøre hvis man skal holde kon­fir­ma­tion, bryllup eller gymnasiefest:

Et prob­lem er kun et prob­lem for­di det står i vejen for noget vigtigt. I stedet for at fokusere på at lave restrik­tion­er for skærmkig­geri, så fokusér på, hvad det er for en fest I gerne vil holde.

I kan med fordel være eksplicitte omkring den ønskværdi­ge fest. Hvad er vigtigt for jer til den fest, og hvad vil I gerne have får en plads til fes­ten. Hvis I gerne vil holde en fest med nærværende gæster, hvor sam­talerne går ved bor­dende, en fest med samvær, hygge, mulighed for at snakke med fam­i­liemedlem­mer og hvor I har det sjovt — kort sagt alle de ting den dig­i­tale ver­den kan stille sig i vejen for. I kan evt. skrive i ind­by­delserne eller fortælle i velkom­st­tal­en hvad det er for en fest i håber, at jeres gæster vil være med til at skabe til.

Jeg vil gerne garan­tere, at jeres gæster også helst vil have sådan en fest.

Gå ud og nyd naturen og hinan­den. Det er der ingen apps til.

Begivenheder

Intet fundet

Beklager, ingen indlæg matchede dine kriterier.