Indlæg

Kronik i Information — Derfor er techindustrien så svær at hamle op med som forælder

/i /af

Psykolog David Mad­sen og læge Cecilie Aalund Fed­er­spiel fra Dabeco har skrevet en uman­erligt vigtig kro­nik om det gode børne- og unge­liv med nærvær, natur­o­plevelser, leg og tilstrække­lig søvn — og hvor­dan dette kalder på reg­u­ler­ing af techindustrien.

De skriv­er bl.a. : “Vi inter­esser­er os for at skabe et trivsels­frem­mende miljø med plads til menings­fulde aktiviteter i tæt kon­takt med de men­nesker, der har betyd­ning… Vi ønsker at mindske det ans­var, børn og unge har for, at hver en han­dling, de fore­tager, skal udfor­dres af en techin­dus­tri, som kræver deres tid og opmærk­somhed. Vi ønsker, at poli­tik­erne i Dan­mark skal turde at reg­ulere en techin­dus­tri, som er ude af kon­trol.” (Louise Klinge — Skoleforsker)

Læs hele kro­nikkeni Infor­ma­tion her:
Foræl­dre er over­ladt til sig selv i en ulige kamp mod techindustrien

Techindustrien anser os som objekter

/i /af

Det kalder på at skol­er skal hjælpe børn med at få fri­hed fra dig­i­tale plat­forme, at dagtil­bud sikr­er fri­hed fra det dig­i­tale, at fam­i­li­er skal sikre nærvær og fysisk samvær, at poli­tikere sikr­er at techin­dus­trien bliv­er reguleret.

Vi ans­es af techin­dus­trien ene og alene som det objekt hvor­fra viden bliv­er tapp­pet og sol­gt -> udelukkende med det for­mål at sikre en øget økonomisk omsæt­ning til den dig­i­tale platform.

I udgangspunk­tet er der imple­menteret et nyt økonomisk imper­a­tiv i samtlige dig­i­tale plat­forme, hvor men­nes­ket ikke engang læn­gere kan siges at være ‘for­brugeren’. Vi er ej heller som mange ofte fejlagtigt siger, ‘pro­duk­tet’ — vi er objektet.

Vi er således blevet et mid­del til at opfylde en række mål­sæt­ninger som er i virk­somhed­ernes inter­esse og ikke vores.

Dette er ikke en naturlig udvikling af inter­net­tet eller det dig­i­tale. Dette er 100% en men­neske­lig veloverve­jet beslut­ning om, hvor­dan dig­i­tale plat­forme skal kunne tjene penge.

Det er efter min mening også her, at der opstår store sam­men­stød i debat­ten, for­di mange velme­nende organ­i­sa­tion­er (særligt dem der har lev­et under inter­net­tets spæde opstart) tænker inter­net­tet som et frit sted fyldt med idéer og videndeling.

Men det er ikke læn­gere virke­lighe­den og har fak­tisk ikke været virke­lighe­den siden 2004 — da Google første gang beg­y­n­dte at få blik for hvor mange penge der er i overvågn­ing af dets brugere, og derved fun­da­men­talt ændrede inter­net­tets spillere­gler — fra et sted, hvor net­tet var frit — til det som net­tet er i dag — et sted hvor dig­i­tale plat­forme lukr­erer på men­neskers opmærksomhed.

Husk det — og husk det når I skal booke folk der kom­mer og taler dig­i­tal dan­nelse. Der er fun­da­men­talt forskel­lige stem­mer i denne debat — også blandt fag­per­son­er i lille Danmark.

Nogle organ­i­sa­tion­er tænker dig­i­tale plat­forme som en naturlig del af ungdommen -

Mens andre kalder på reg­u­ler­ing af techin­dus­trien -> det kalder på at skol­er skal hjælpe børn med at få fri­hed fra dig­i­tale plat­forme, at dagtil­bud sikr­er fri­hed fra det dig­i­tale, at fam­i­li­er skal sikre nærvær og fysisk samvær, at poli­tikere sikr­er at techin­dus­trien bliv­er reguleret.

Workshop med fagpersonerne på Fanefjord fondens bosteder

/i /af

En lille his­to­rie fra en dag, hvor David dog skulle hente en syg dat­ter i vuggestue:

Vi havde fået til opgave, at afholde en kur­sus­dag for medar­be­jdere på Fane­fjord fondens bost­ed­er. Fokus skulle ligge på det socialpæd­a­gogiske arbe­jde, inter­ven­tion­er, sam­tale­greb, allian­cen samt net­tets mørkere afkroge.

Vi tog der­for kon­takt til Char­lie Shifer­aw Chrie, og spurgte om han havde mod på at hjælpe med sådan en opgave, og det havde han. Char­lie er psykolog på Tik­Tok og har et stort reach ud til de unge.

Udover at det var inter­es­sant for os at høre Char­lies guld­ko­rn — var det også rart, at køre hjem med en følelse af, at vores fore­drag havde gjort en forskel i fag­per­son­ernes daglige praksis.

Tak til Fane­fjord fondens medar­be­jdere, som med vel­re­flek­terede overve­jelser gør et virke­lig godt stykke arbe­jde — og ikke mindst gjorde dagen til inter­es­sant for os.
Og end­nu engang tak til Char­lie, som vi ser frem til flere even­tyr­er sam­men med.

Gamere bliver ofte forstyrret selv når de prøver at levere et reelt stykke arbejde

/i /af

Ofte sid­der unge gamere ved samme com­put­er når de hhv. stud­er­er og når de spiller com­put­er. Hvor­for det er et stort prob­lem for mange fremgår i det følgende:

For­di plat­forme som STEAM, Dis­cord, Twitch og youtube er kørende som baggrundsprocesser.

Det vil sige, at hver gang de har en ven der går ind og spiller et givent spil pop­per det op som en lille noti­fika­tion nede i højre side af skærmen.

På STEAM plat­for­men vil denne noti­fika­tion eksem­pelvis skrive føl­gende: Din ven “Jens (eller et eller andet sejt gamer­navn)” spiller lige nu Counter-strike, og du kan blot trykke på noti­fika­tio­nen og så kom­mer du ind i spillet.

Eller Youtube fores­lår en ny video som Youtubes algo­rit­mer har for­t­alt Youtube, at ved­k­om­mende vil synes godt om, og han/hun kan blot trykke på lin­ket, og så er han/hun inde på youtube — med auto­play til næste video — til næste video etc.

Eller Dis­cord­serveren, som giv­er en lille rød noti­fika­tion når nogen har skrevet. En lille rød noti­fikaiton som aktiver­er amyg­dala, så det næsten er umuligt lige at trykke og se hvad ved­k­om­mende har skrevet.

Alt dette foregår på samme com­put­er, hvor de egentlig har sat sig for at fordybe sig i studiearbejdet.

De trivselsmæs­sige kon­sekvenser er ofte eksis­ten­tielle, for når man kon­stant bliv­er udfor­dret på at gøre det som er vigtigt, så vil man over tid beg­y­n­de at mærke stressen banke på.

Så af mere lavprak­tiske råd fores­lår vi at tilkøbe en ekstra com­put­er, hvor der ikke er installeret andet end officepakken.

Der­fra vil vi snakke mening, moti­va­tion og det at rumme lidelsen længe nok til at gøre det som har betydning

Vi afholder nye foredrag — En opsummering fra PPR på frederiksberg

/i /af

Børn og sår­bare unge har fået et dig­i­talt par­al­lelt univers, som er et fan­tastisk sted at gemme sig væk når livet føles svært og uretfærdigt.
Men flugten kom­mer også med den ulykke­lige pris, at de unge men­nesker kan gemme sig væk fra helt almin­delige svære tanker og følelser — tris­thed og nervøsitet bliv­er til ukendte følelser og de risik­er­er at miste evnen til at nav­igere når livet er deres modstander.

Vi tog denne gang turen til Fred­eriks­berg PPR og fam­i­lieråd­givn­ing, hvor vi snakkede “hvor­for vi ikke må glemme det betyd­nings­fulde i en dig­i­tal tid”.

Pointen med dette oplæg er dels at komme omkring den helt basale pointe:
at det ikke er gratis at udskifte et fysisk-socialt liv med et dig­i­talt-socialt liv.

og dels pointen om, at techvirk­somhed­er har et økonomisk inci­ta­ment for at holde børnene (og vok­sne) sid­dende så længe som muligt, så de kan sælge børnenes data til virk­somhed­er — og det der­for næsten altid er i techgi­gan­ternes inter­esse når den ene time efter den anden bliv­er brugt fysisk isol­eret foran en skærm.

Slut­teligt kom vi ind på allian­cen, inter­ven­tion­er, sam­tale­greb samt hvor­dan man kan invol­vere forældre.

Ingen børn ønsker et liv hvor deres primære livsare­na er digital.
Børn ønsker at være tætte med deres foræl­dre, grine med deres ven­ner, få sved på pan­den og sove ordentligt om natten.

Vi ønsker at hjælpe fag­per­son­er med at sikre, at de ved hvor­dan de kan tale med børn, foræl­dre samt unge — på en menings­fuld måde når livet i den dig­i­tale ver­den koster på det menings­fulde liv.
Så fag­per­son­er kan bruge greb til at nå ind til det som bety­der noget. Så de kan støtte de unge til at rumme de ting som gør livet svært frem­for at fly­gte ind i en anden bev­id­s­thed, i et andet univers med en anden identitet.

Vi har en række fore­drag og work­shops I pipeline på bost­ed­er, i psyki­a­trien samt hos sagsbehandlere.
Skriv hvis I står og man­gler greb og han­dlemu­lighed­er ift. at støtte børn, foræl­dre og vok­sne til et liv med fri­hed til søvn, intimitet, arbe­jds- og skole­liv samt en sund tilknyt­ning til ven­ner og familie.

Tonen har altid været hård online

/i /af

“Måske er det men­nes­kets umid­del­bare natur der gør at vi snakker neg­a­tivt til hinan­den. Vi taler jo kun pos­i­tivt sam­men når vi kan se hinan­den for­di vi skal opfylde en masse sociale regler. Men når anonymiteten er der, så bliv­er vi dem vi i virke­lighe­den er og der taler vi rigtig grimt til hinanden”.

Tonen har altid været hård online og det er der skrevet meget om.
Der skrives også om, at det skyldes at net­tet er umod­ent og vi ikke har lært at nav­igere i et dig­i­talt liv.

Da vi selv spillede på højt niveau for mere end 20 år siden var tonen også ekstrem hård. Det virk­er desværre på os som om, at tonen fak­tisk er blevet mere ekstrem og uvenlig.

Dette er selvom vi har 20 års+ erfar­ing, og tal­rige kurs­er i at holde den gode tone online. Og det mod­siger jo lidt argu­mentet om, at det skyldes at vi blot skal lære at agere digitalt.

Vi ved hvor meget sprog­et har af betyd­ning for den virke­lighed vi oplever — Så jeg bliv­er bekym­ret for vores børn som kom­mer til at leve en stor del af deres liv i en destruk­tiv og neg­a­tiv livsverden.

- Uden at lyde frelst, så tror vi at det dig­i­tale kan sup­pleres af fæl­lessk­aber med fokus på bevægelse og naturoplevelser.
Vi oplever at mange velme­nende tilbud som er ret­tet mod unge er digitale/gamingtilbud/e‑sportsevents og lig­nende — Men tænk hvis det de egentlig har brug for er frisk luft, analoge ven­sk­aber, bevægelse og fysisk samvær.

Måske vil det også med­virke til flere pos­i­tive sam­taler, og derved et lysere sind.

Samtalegreb fra praksis — hvornår man kan nå ind til unge hvis liv primært er digitalt

/i /af

Et par sam­tale­greb fra praksis:

Vi har haft mange unge mænd i for­løb som har været hen­vist fra job­cen­teret for­di deres sags­be­han­dler ikke kunne moti­vere dem til noget.

Der­for vil jeg (David) her give et par sam­tale­greb til hvor­dan man kan nå ind til unge men­nesker, hvis liv primært foregår i et dig­i­talt univers. Måske det kan bruges som inspiration.

Jeg er selv på Dis­cord, hvor jeg ofte møder unge og unge-vok­sne de første par gange.
Jeg kalder Dis­cord et slags gamer/skype, velv­i­dende at det er meget mere end det.

Adfærd går altid i én af to retninger:
Enten søger adfær­den hen­i­mod noget som øger livskvaliteten — eller også søger adfær­den væk fra noget som er svært/hårdt/ødelæggende for livskvaliteten.

Adfærd er også tiden brugt foran skærmen.

For at få blik for det som skærmen/gamingen/det dig­i­tale rent fak­tisk bidrager til stiller jeg spørgsmål som:

Hvor­dan hjælper det virtuelle dig i dit liv? Hvad får du ud af at game, se youtube etc?

Hvis det vis­er sig, at det unge men­neske bær­er på en masse lidelse vil jeg stille spørgsmål som:

Hvor­for er dit liv så svært at du har brug for at fly­gte ind i en anden bev­id­s­thed, i et andet univers med en anden identitet?

Vores klienter flygter fra ubehag gennem spil og sociale medier — bagsiden er at de også flygter fra meningsfuldhed

/i /af

Det er et skjul fra tris­thed, angst og stress, men bivirknin­gen er, at det også er et skjul fra kærlighed, sociale rela­tion­er, fysisk kon­takt, et arbe­jds- og studieliv.

Vi taler med mænd, hvor gamin­gen ikke læn­gere er sjov og spas, men er et skjul fra alle ube­hagelige følelser, men derved også et skjul fra alt det meningsfulde.

Vi forsøger at hjælpe unge mænd som er faret vild i gamin­gens farverige univers.

Vi hjælper ved ved at tale ind i værens mening.

Hvad bety­der noget for dig i det store billede? Hvem bety­der noget for dig? Hvad bety­der kærlighed og intimitet for dig?

Vi laver visu­alis­er­ingsøvelser, hvor de skal få kon­takt til det menings­fulde og betydningsfulde.

Vi forsøger at hjælpe dem ud af arbe­jd­sløshe­den, og giv­er dem vished om at der er en plads til dem i samfundet.

Vi gør det blandt andet ved at tilbyde et trygt analogt fæl­lesskab, hvor vi træn­er sam­men sup­pleret med psykologsam­taler om værens mening :).

Lever vi det familieliv vi ønsker?

/i /af

Jeg (David) men­er at fam­i­li­er skal have mulighed for at stille sig selv spørgsmålet. “Lever vi et fam­i­lieliv i overensstemelse med det vi ønsker”?

Ingen er isol­erede øer, særligt når det gælder fam­i­li­er. Vi påvirk­er hinan­den på kryds og tværs, og der­for har jeg erfaret at det giv­er mening at man som fam­i­lie stiller sig selv og hinan­den spørgsmålet: “Lever vi det fam­i­lieliv vi ønsker eller er det på afveje?”.

Når spørgsmålet kom­mer ude­fra, så er der ikke parad­er oppe. Spørgsmålet bliv­er ikke over­sat i en allerede defineret kon­flikt. Der er ikke forud­fat­tede idéer om, hvorvidt at spørgsmålet er stil­let som et angreb eller et forsvar.
Der opstår der­i­mod mulighed for at tale om det som er vigtigt — for fam­i­liemedlem­merne hver især og sammen.

Og tro det eller ej, ret ofte vil fam­i­lien det samme.

Det sen­este nye jeg har udviklet er et fore­drag til foræl­dre + deres børn om bru­gen af skærme, det menings­fulde og vigtige.

Jeg har nu afholdt fire af denne type og jeg føler mig meget priv­iligeret af at facilitere en sam­tale med så mange fam­i­li­er, der tager still­ing til, hvad de ønsker for sig selv og hinanden.

Husk at gøre det som er vigtigt.

Kursus om gamingafhængighed

/i /af
Dagen i dag var en 7 timers kur­sus­dag, hvor vi fik ind­ført en række psyki­atere, psykologer, lærere og socialar­be­jdere i com­put­er­afhængighed og net­tets mørke afkroge.

Kæmpe tak til læge, Cecilie Fed­er­spiel for en vigtig gen­nem­gang af søv­nens betyd­ning for vores men­tale vel­befind­ende, samt hjer­nens neu­ro­plas­ticitet og vigtighe­den af nuancer i stimuli.

Tak til PhD og psykolog, Mads Bank, som gav en fan­tastisk ind­føring i de ledelses­te­knolo­gi­er der sam­men kan bidrage til at unge mænd for­føres ind i et altover­skyggende onlineunivers.

Ikke mindst skal Asb­jørn have tak. Asb­jørn var vil­lig til at tage sin nervøsitet med på sce­nen for at fortælle sin his­to­rie i en sam­tale med David.

David forsøgte med sam­tal­en med Asb­jørn, at give kur­sis­terne blik for de sam­tale­greb man kan bruge når man taler med unge mænd som er faret vild i de dig­i­tale universer.

Desu­den gik David i dyb­den med de mørke afkroge der find­es på net­tet, og hvor­dan man som fag­per­son kan få blik for disse, og hvad man kan gøre for at hjælpe de unge mænd som havn­er heri.

Tak til alle kur­sis­terne for at bidrage med ham­rende vel­re­flek­terede spørgsmål.

Vi glæder os til at gen­t­age det på næste ons­dag i Horsens 🙂

Begivenheder

Forældre- og medarbejderoplæg — Slots Bjergby Dagsinstution

/i /af

Foredrag til lærere og pædagoger

Com­put­er­spil og sociale medi­er er blevet en tid­skrævende beskæftigelse hos mange børn og unge. Det kan risikere at gå ud over deres engage­ment i skolen, fritidsin­ter­ess­er og sociale rela­tion­er. De mange tele­fon­er og skærme i skolen kan ligeledes forstyrre under­vis­nin­gen og efter­lade læren i en til­stand af magtesløshed.

Dan­mark er det land i Europa, hvor børn og unge er mindst fysisk aktive, er mindst fysisk-sam­men efter skole og sam­tidig er vi det land, hvor børn og unge sid­der mest foran en skærm.

Det har betyd­ning for skol­er og insti­tu­tion­er, som kan opleve udfor­dringer med at få elev­erne til at engagere sig i skolear­be­jde. Børn og unge risik­er­er at møde trætte i skole, og ser sjældent sine ven­ner efter skole.
I Dan­mark ser vi desu­den en bekym­rende stign­ing af elever der udvikler skolevæ­gring, og som symp­tom her­på risik­er­er at sid­de alene på deres værelser i timevis hvor de spiller com­put­er­spil eller ser pas­sivt til på deres SoMe feed alt imens de indrulleres i stadigt flere fasthold­ende adfærdsdesigns.

Desu­den færdes børn i dig­i­tale rum, hvor kul­turen ofte er hård og bær­er præg af mob­n­ing og en hård tone.

Vi vil med dette oplæg tilbyde reflek­sion­er og gå i dia­log om han­dlean­vis­ninger ift. hvad der sker når et men­neske mis­ter kon­tak­ten til livsvigtige domæn­er, som fysisk kon­takt til sine jæv­nal­drende, skoledelt­agelse, og en tæt tilknyt­ning til deres betyd­nings­fulde men­nesker (herun­der deres lærere).

Vi ønsker at hjælpe jer til at være fremme ift. dig­i­tal dan­nelse af børn og unge, således de unge kan leve et frit liv uden unødi­ge forstyrrelser fra techindustrien.