Samtalegreb fra praksis — hvornår man kan nå ind til unge hvis liv primært er digitalt
Et par samtalegreb fra praksis:
Vi har haft mange unge mænd i forløb som har været henvist fra jobcenteret fordi deres sagsbehandler ikke kunne motivere dem til noget.
Derfor vil jeg (David) her give et par samtalegreb til hvordan man kan nå ind til unge mennesker, hvis liv primært foregår i et digitalt univers. Måske det kan bruges som inspiration.
Jeg er selv på Discord, hvor jeg ofte møder unge og unge-voksne de første par gange.
Jeg kalder Discord et slags gamer/skype, velvidende at det er meget mere end det.
Adfærd går altid i én af to retninger:
Enten søger adfærden henimod noget som øger livskvaliteten — eller også søger adfærden væk fra noget som er svært/hårdt/ødelæggende for livskvaliteten.
Adfærd er også tiden brugt foran skærmen.
For at få blik for det som skærmen/gamingen/det digitale rent faktisk bidrager til stiller jeg spørgsmål som:
Hvordan hjælper det virtuelle dig i dit liv? Hvad får du ud af at game, se youtube etc?
Hvis det viser sig, at det unge menneske bærer på en masse lidelse vil jeg stille spørgsmål som:
Hvorfor er dit liv så svært at du har brug for at flygte ind i en anden bevidsthed, i et andet univers med en anden identitet?