Indlæg
Nyt foredrag til unge i udskolingen eller ungdomsuddannelser
Hvorfor vi skal huske det betydningsfulde – i en tid med digitale medier
Digital dannelse, skærme, gaming, sociale medier. Alt sammen noget som fylder i unge menneskers liv.
At huske det betydningsfulde i en digital tid, er en vigtig forudsætning for at udleve et liv med plads til trivselsfremmende og sunde aktiviteter og relationer. Derfor handler sunde skærmvaner også om evnen til at løsrive sig skærmen, da tiden brugt digitalt ofte kan overskygge det sunde liv med skole, fritidsinteresser, arbejde, og tæt tilknytning til sine nære relationer, herunder sin familie og gode venner.
Den digitale industri er udgjort af en lang række Adtech virksomheder. Alt fra sociale medier til gamingindustrien tjener deres penge ved at sælge brugerens data. Dvs. viden om brugerens interesser, køn, socioøkonomisk status etc. Denne viden sælger platformene videre til tredjeparts virksomheder som derfra kan målrette annoncer og reklamer til lige netop den målgruppe de ønsker.
For at kunne høste mest mulig viden om brugeren kræver det, at brugeren bruger mest mulig tid på lige netop deres platform, og derfor er der i samtlige spil og sociale medier installeret en lang række velimplementerede fastholdelsesdesigns.
Og det har en pris.
Danmark er ifølge Institut for Folkesundhed det land i Europa, hvor børn og unge er mindst fysisk aktive, er mindst fysisk-sammen efter skole og samtidig er vi det land, hvor børn og unge sidder mest foran en skærm.
Foredraget vil sætte spot på det liv de unge ønsker at udleve i en tid fyldt med forstyrrende digitale platforme.
Husk at gøre det som er vigtigt med dem som betyder noget – det kan ingen skærme erstatte 😊
Download PDF’en her: Til unge i udskolingen
Forretningsmodellerne er problemet
Vi er meget enige i følgende indlæg. Ofte så taler vi om, at digitale medier er skadelige, men det er kun delvist sandt.
Hvis vi skal forstå skadeligheden af digitale medier, så må vi se på de forretningsmodeller som ligger fundamentet for samtlige digitale platforme .
“At the heart of the problem of online harms is big tech’s business model. Social media companies need to keep people glued to their screens so they can sell stuff. Unfortunately, that often means serving up a constant stream of shocking, harmful and polarising content”.
! Sociale medier og gamingplatforme høster som bekendt vores datter, som de kan sælge videre.
! Derfor eksponerer de os for negative nyheder. Fordi techindustrien ved, at vi bliver draget mest mod mørke end mod lys.
! Men vi mennesker påvirkes — og psykisk sygdom smitter, selvskade smitter, had smitter, racisme smitter.
! Men mest af alt — fravær af søvn, fysisk aktivitet og fysisk samvær skaber mistrivsel i en grad vi ikke har begreb om.
! Og kernen af problemet ligger i forretningsmodellerne fordi det er i forretningsmodellerne, at vi finder årsagen til at vi bliver eksponeret for det vi gør — for at vi således bliver siddende så længe som muligt.
Opdateret certificering i skærmpolitik landet til bosteder for udsatte unge
Dabeco certificerer institutioner i sund skærmpolitik
Certificeringen er målrettet alle organisationer, der deler idéen om, at det er vigtigt at have fokus på de unges skærmtid. Med en certificering i sund skærmpolitik sender organisationen et klart signal til omverden, til brugerne, til familierne, til medarbejderne, til køber-kommuner og politikerne om, at her er en skærpet opmærksomhed på børnenes skærmforbrug.
Oplægsholderne består af én læge og to psykologer, der alle har et bredt kendskab til unges skærmforbrug. Alle oplægsholdere forstår, at inddrage kursisterne så ingen kommer til at kede sig i løbet af dagen.
Den certificerede organisation får et virtuelt emblem de frit kan benytte på deres hjemmeside samt andre relevante steder. Dertil får organisationen et fysisk messingskilt, hvorpå det fremgår, at organisationen er certificeret med en ”sund skærmpolitik”.
Det er institutionen selv, der under kyndig vejledning, får lov at bestemme hvilken skærmpolitik institutionen ønsker. Vi beder institutionens personale tage stilling til skærmtider, mobning på nettet, at sikre den gode tone online, billeddeling og hvordan man kan hjælpe og støtte til andre trivselsfremmende aktiviteter.
Dabeco certificerer institutioner i sund skærmpolitik
Vi tilbyder foredrag om computerspil og skærmforbrug, afhængighed i unge og voksnes liv
I Dabeco mener vi at alle fagpersoner skal være klædt ordentligt på til at tage snakken med deres borgere. Derfor har vi besluttet at afholde foredrag om børn, unge og voksnes skærmforbrug og gaming. Børn, unge og voksnes skærmforbrug og computerspil kan resultere i en afhængighed med negative følger for skole, arbejde samt venner og familie.
Vi hjælper fagpersoner gennem foredrag til, hvordan man tager snakken om skærmforbrug og en afhængighedslignende adfærd ift. computerspillene.
I 2019 afholdte vi 40 foredrag for fagpersoner der alle var i kontakt med børn, unge eller voksne med et massivt computerspilsforbrug eller et massivt skærmforbrug. Det var skoler, bosteder og forvaltninger der havde brug for konkrete værktøjer til at tage snakken om deres brugeres gamingliv og gamingafhængighed.
Vi afholdte desuden 4 kurser for personaler i fritidsklubber om gaming og sociale medier. Afhængighed og sundt forbrug.
Vi vil gerne hjælpe mange flere organisationer med at få fokus på skyggesiderne, men også hvordan man tager den meningsfulde samtale om skærmforbruget.
Forstå computerspilsafhængighed — Et nyt foredrag målrettet faggrupper i psykiatrien, almen lægepraksis, psykologer eller mentorer.
WHO anerkender computerspilsafhængighed
Kvalificeret hjælp og støtte
Man slukker ikke bare sin computer!
Et foredrag ved Dabeco ApS
Foredrag om computerspilsafhængighed og sociale medier på Sengeløse skole
David Madsen var i dag på Sengeløse skole, hvor han blev mødt af godt 100 fjerde og femte klasser. Det var en nærmest magisk oplevelse. Og én ting blev ganske synlig. Børn i den alder har et refleksionsniveau og en klarhed over hvad de vil med deres liv, som vi voksne bør lytte langt mere til.
Alt fra Snapchat til youtube og Fortnite var genstand for utal af timer for næsten samtlige elever. De ville dog også gerne mange andre ting med deres liv, men computeren stjal muligheden herfor. Én ville ride på sin hest hvis det ikke var for skærmen, én ville tage til fødselsdagsfest fordi det var rart, én ville se håndboldkamp med sin far hvis det ikke var for skærmen.
Computeren stod desværre for ofte i vejen for at de kunne afse tid til netop disse oplevelser.
De mente, at deres forældre skulle tage et langt større ansvar for hvor meget skærm de måtte se.
Eleverne nåede selv frem til, at de vil have skærmfrie åndehuller ved spisebordet, i sengen og til fødselsdagsfester. Det vil vi gerne støtte op omkring, og derfor beder vi alle forældre tage et grundigt kig på deres egne skærmvaner, og se om de nogensinde står i vejen for gode oplevelser med jeres børn 🙂 Jeres børn vil i hvert fald gerne have oplevelser med jer, men de er faret vil i de farverige og afhængighedsskabende virtuelle universer.
Rigtig god offline aften.
Kh David
P1 David Madsen udtaler sig om drenge og computerspilsafhængighed
Computer afhængighed er et stort problem på skoler, SFO’er og for familier. David Madsen prøver i dette interview at give en forståelse af den effekt der kommer af et overforbrug af computerspil, og rammesætter også alvoren af et helt nyt fænomen, nemlig gambling i computerspil.
David Madsen fortæller blandt andet om de symptomer unge mænd udviser når det kommer til computerspilsafhængighed og hvordan det rent praktisk manifesterer sig i deres liv. Særligt motivationen for det virkelige bliver opslugt af de mange timer foran skærmen. Dette er der en gyldig psykologisk forklaring, men også bioneurologisk forklaring på.
Hør mere om computer afhængighed, computerspilsafhængighed eller blot drengebørn og effekten af et stort forbrug af computerspil.
Begivenheder
Intet fundet
Beklager, ingen indlæg matchede dine kriterier.