Indlæg

Et oplæg hos PPR på Frederiksberg gav følgende tanker:

Vi vil gerne sikre, at børn, unge og unge-vok­sne fort­sat får fri­hed til at dyrke livet uden­for det dig­i­tale. Får fri­hed til at sove når de går i seng om afte­nen, får fri­hed til at ses med sine ven­ner efter skole, samt være fysisk aktive sam­men og hver for sig.

Og vi oplever at gam­ing og sociale medi­er hur­tigt kan udfor­dre denne fri­hed gen­nem adfærds­de­signs, og andre virkn­ings­fulde indgange til men­nes­ket sind og adfærd.

Men vi ønsker også, at klæde fag­per­son­er på til at kunne tage snakken om det dig­i­tale på en menings­fuld måde — både ift. foræl­dre, men også de unge for hvem skær­men er blevet altoverskyggende.

Vi ønsker også at fag­per­son­er får blik for de ele­menter som kan vise sig, hvis en ung er i færd med at van­dre ind i et ekstremt dig­i­talt miljø.
Hvor­dan unge ofte er ekstremt udsat­te — særligt når man i forve­jen er sår­bar og hvad man som fag­per­son kan stille op.
——————————————————————
Fra PPR og fællesråd­givnin­gen på Frederiksberg:

Folk syntes virke­lig at det var et godt oplæg. Vi syntes at David og Cecilie holdte et virke­lig infor­ma­tivt og spæn­dende fore­drag for hele Fællesråd­givnin­gen. Vi føler at vi har fået en tun­gere faglig bal­last ift. at råd­give omkring skærm­brug, com­put­er­spil og sociale medi­er og det har sat mange tanker i gang om hvor­dan vi fre­madret­tet tænker at behan­dle emnet.

I hvor høj grad lev­ede fore­draget op til jeres forventninger:
5/5
———————————————————————–

PS. så er det altid en gave at komme ud blandt fag­per­son­er der har så sindssygt skarpe indspark til oplægget, at jeg nogle gange ikke ved hvem der har lært mest.
Så tak til fællesråd­givnin­gen for mange værdi­fulde tanker

Det er en usynlig målgruppe.

Det er en usyn­lig mål­gruppe for­di de sjældent befind­er sig på uddan­nelsesin­sti­tu­tion­er eller på arbe­jds­markedet. De er for dårlige til at leve op til de krav der stilles for at få offentlig ydelse, og der­for find­es de ikke i statistikkerne.
Men de find­es, og det er en gruppe der vokser. Unge men­nesker som gem­mer sig væk i gamin­gens farverige universer.

“Det føles som om at jeg ikke kan gå en tur i en halv time — Det kan man jo godt, men det føles ikke sådan.
Det er meget sådan, hvad nu hvis jeg find­er det i den halve time hvor jeg er væk”.

Vi talte herefter om, at vi alle har brug for frisk luft og mærke solens stråler.
Jeg nævnte, at hans gam­ing fik mig til at tænke på mit arbe­jd­sliv, som også har foregået meget bag en skærm. Og hvor meget det påvirk­er mig, hvis jeg ikke får set soll­y­set eller får indån­det frisk luft i løbet af en dag.

Han var meget enig, og aftal­en er at han nu skal ud af sin lej­lighed før han sæt­ter sig og spiller.

Jeg taler med men­nesker som lever næsten udelukkende i en 2 dimen­sion­al ver­den. Af forskel­lige årsager, men én ting har de til­fælles. De mis­trives og det går den fork­erte vej.

De får ikke den hjælp de behøver. De bliv­er ikke tilset af lægen og de er usyn­lige for psyki­a­trien. Når de endelig bliv­er sam­let er der ofte gået så lang tid at de er invalideret.
Ikke pga. gam­ing, men pga. at der er opstået et mas­sivt fravær af de livs­færdighed­er der skal til for at delt­age i samfundet.

Hvordan støtter vi unge mænd til et meningsfuldt liv med eller uden gaming?

Vi har ful­gt debat­ten om skærm­for­brug, også de kri­tiske. Det er altid skønt at høre hvor­dan folk de gerne vil hjælpe og under­støtte den gode udvikling, og vi vil med afsæt heri gerne fork­lare de inter­esserede hvor­dan vi arbe­jder hos Dabeco.

Vi har (primært) mænd i alderen 12–60 år i for­løb hos os, de fleste er plus 20. ca. 80% tager selv kon­takt til os. Vores tilbud består af indi­vidu­elle sam­taler, grup­pe­for­løb, fam­i­liesam­taler og ikke mindst fit­ness med mind­ful­ness to gange om ugen. Fit­ness foregår i nogle lokaler vi har lejet og der­for har for os selv, for at det skal være trygt og velk­endt at komme til trænin­gen — de skal vide, at de bliv­er mødt med genk­endelse og forståelse af de andre, som også har svært ved at fravriste sig com­put­er­spillenes dra­gende mekanis­mer. Fit­ness vare­tages af to psykologer med idrætsfaglig bag­grund, jeg selv og Rebec­ca Poulsen.

Vi starter trænin­gen på spin­ningscyk­ler hvor vi associer­er til pos­i­tive offline oplevelser. Dette for at styrke de offline-fortællinger de har om sig selv. De får lagt indi­vidu­elle træn­ing­spro­gram­mer og dem som er inter­esserede, får løbende målt deres vægt, deres muskel­pro­cent, fedt­pro­cent og deres krop­salder. De oplever herved at ‘lev­el up’ i den virke­lige verden.

Den gruppe­dy­namik der opstår til vores fællestræn­ing og mind­ful­ness er næsten magisk. De har svært ved at komme i beg­y­n­delsen, men efter blot få gange får de grint og talt og de støt­ter og hjælper hinanden.

Vi træn­er aktuelt op til at lave Stevns kvarte iron­man, og til dem der ikke helt er på det niveau, er det også muligt at tilmelde sig Chris­tian­shavn­er­milen på 7,5 km.

Vi har et samar­be­jde med Unge­hus CPH, så de kan gøre brug af deres tilbud. Det vil sige, at de får mulighed for at struk­turere deres hverdag med mor­gen­mad hver dag fra kl. 09, og derefter temas­port, bræt­spils­dag, frokost og fælles aftens­mad­slavn­ing. En masse sanselige oplevelser som de unge virke­lig vokser af. Sam­talerne beskæftiger sig med de mål og værdier de har i livet, og hvor­dan de kan nærme sig dem.

Mange kom­mer i deres livs form, og får selvtil­lid og tro på, at der er en hylde til dem i sam­fun­det. Den bed­ste med­i­cin vi dog end­nu har set, er når de får en kæreste. Så gør de sig ekstra umage ?

Vi er beg­y­n­dt at få tilt­a­gende hen­ven­delser fra foræl­dre til børn helt ned til 8‑års alderen. Det er ganske rigtigt bekym­rede foræl­dre der tager kon­tak­ten, men bekym­rin­gen går ikke på, at de ser deres børn trives, med hygge og mass­er af socialt sam­spil med jæv­nal­drende. — Grun­den til at foræl­drene er bekym­rede er der­i­mod, at de oplever, at deres børn er blevet pas­sive og ini­tia­tivløse og opgivet samtlige offline inter­ess­er. De ser dem blive mere og mere kede af det og util­passe i sociale sit­u­a­tion­er, som de i øvrigt væl­ger fra, hvis det på nogen måde er muligt. I nogle til­fælde udvikler de en stærk angst. Foræl­drene oplever, at børnene kom­mer med vre­desud­brud så snart skær­men slukkes. Og efter tal­rige kampe, (nogle af dem fysiske) er foræl­drene udmat­tede, frus­trede og i værste fald opgivende.

Foræl­drene aner ikke hvad de skal stille op, og det er der­for vi udviklede en guide med udgangspunkt i førende forskn­ing samt egne erfaringer med over 2 års sam­taleer­far­ing med mål­grup­pen. Kærlige offline hilsner

Begivenheder

Intet fundet

Beklager, ingen indlæg matchede dine kriterier.