Vi anerkender de adfærdsdesigns som er installeret i både spil og sociale medier, og som betyder at det kan være ualmindeligt svært at løsrive sig sin Ipad, fortnite eller Instagram. Særligt når din hjerne ikke er færdigudviklet. Vi anerkender, at der sker en øget udskillelse af dopamin hver gang vi får en belønning i form af et like eller et nyt level i spillet.
Vi anerkender, at tiden brugt foran skærmen koster på andre trivselsfremmende livsdomæner. Det koster på relationer til bedsteforældre, det koster på fysisk samvær med jævnaldrende, det koster på ture i skoven, det koster på fysisk aktivitet og leg.
Vi anerkender, at dette fravær af liv risikerer at medføre eksistentielle kriser som stress, angst og depression.
Vi anerkender, at vi voksne har et kæmpe ansvar når vi ser at børnene negligerer vitale udviklingsområder i børnenes liv.
Vi er et team af psykologer og en læge, og vi er bekymrede for børns måde at leve liv.
Vi arbejder hver dag med at hjælpe mennesker der er faret vild i gaming og sociale medier til at geninvestere i det vigtige.
Det var disse pointer vi fremlagde for en forældregruppe i mandags. Og det var fantastisk at se den store velvilje til at lave fælles skærmregler og hjælpe børns sundhedsfremme også offline.