Et paradoks i terapien
David har netop haft en samtale med en ung mand som står uden for beskæftigelse og uddannelse.
De snakkede om hvilket liv han ønsker for sig selv.
Her svarede manden følgende:
“Tanken om et liv på arbejdsmarkedet i fremtiden er interessant, men at handle på det lige nu er ekstremt uinteressant.
Tanken om et liv, hvor jeg er sund i fremtiden er interessant, men at handle på det lige nu er ekstremt uinteressant”.
“Frygten for et liv i isolation og med gaming i fremtiden er frygtsomt, men det er interessant at leve et liv som fører dertil i nuet.
Frygten for et liv med livsstilssygdomme i fremtiden er frygtsomt, men det er interessant at leve et liv som fører dertil i nuet”.
Et typisk paradoks vi ofte ser i vores daglige arbejde som psykologer.
Der er nemlig ikke nødvendigvis overenstemmelse med det liv vi lever, og det liv vi ønsker for os selv i fremtiden.
Og vi ved, at et liv som leves inkongruent til det vigtige i vores liv medfører eksistentielle kriser som stress, angst og depression.
Det er således ikke et spørgsmål om hvis, men snarere et spørgsmål om hvornår mistrivslen banker på døren.