Indlæg

Debatten om småbørns skærmbrug bør vendes på hovedet

/i /af

Vi men­er at vi bør vende hele debat­ten på hov­edet og spørge os selv følgende:

Hvad har børn brug for?

Har småbørn brug for, at sid­de med en skærm?

Under­støt­ter skærm­bruget (uagtet hvad det er skær­men bruges til), hvad vi ved om den gode småbørnsudvikling?

Under­støt­ter skær­men sprogti­leg­nelsen (bedre end analoge aktiviteter)?

Hvis svaret er nej, så men­er jeg ikke at man skal beg­y­n­de at ind­føre Ipads i børnehaver/vuggestuer.

Når skærmti­den desu­den har neg­a­tive kon­sekvenser for bar­nets hjerneud­vikling, så synes jeg vi har et ans­var for at sige: “Småbørn skal IKKE blive mødt af en Ipad når de møder ind i vuggestuen/børnehaven.

Småbørn kan med fordel mødes af en smilende, plu­drende og leg­ende pæd­a­gog der hjælper bar­net igang med fysiske lege med alle de andre småbørn.

Bar­net skal mødes af en pæd­a­gog der tager bar­net op og giv­er det en kæmpe krammer.

For det er sådan småbørn blandt andet udvikler sig og medu­vikler en ontol­o­gisk sikkerhed.

https://lnkd.in/ek-U-eX5

Skolevægring bunder ofte i computerspilsafhængighed

/i /af

Det har længe stået klart for os i Dabeco, at com­put­er­spilsafhængighed ofte risik­er­er at med­føre skolevæ­gring. Com­put­er­spilsafhængighed er en epi­de­mi der ram­mer vores børn og unge i en grad som vi aldrig har set før. Com­put­er­spilsafhængighed ram­mer børn og unge og efter­lad­er dem energi­for­ladte, og uden nogen moti­va­tion for at udmærke sig i det virke­lige liv. Skolen bliv­er intet­si­gende, og lek­ti­er bliv­er uoverkom­melige, og til slut vil de ikke i skole.

Skolevæ­gring er da også på alle insti­tu­tion­ers og skol­ers læber i disse tider. Der snakkes om, at skolevæ­gring er et nyop­stået prob­lem der har haft en ekspo­nen­tiel stign­ing i de sidst 5–10 år. Nøjagtig så mange år, som com­put­er­spils­branchen har for­mået at skabe spilplat­forme der ind­fanger børn og unge i dra­gende og magiske universer.

At være afhængig af com­put­er­spil bety­der kort sagt, at ens ver­den bliv­er min­dre. Færre sanselige oplevelser, færre fysiske ven­sk­aber og nærmest ingen offline fritidsin­ter­ess­er. Com­put­er­spillet æder land fra børn og unge.

I takt hermed vokser ang­sten. Angst, for­di den virke­lige ver­den bliv­er fremmed og ukendt. Og vi frygter det ukendte.

Skolevæ­gring bun­der måske i angst eller andet ube­hag, men ang­sten er ofte et direk­te symp­tom på det liv bar­net lever.

Vores spørgsmål lyder på om det er fair over­for børn og unge? Eller skal vi som foræl­dre og fag­pro­fes­sionelle beg­y­n­de at reflek­tere over føl­gevirkningerne af com­put­er­spil og den afhængighed der kom­mer af et ukon­trolleret for­brug af computerspil?

Eller skal vi skabe dig­i­tal dan­nelse gen­nem sunde skærm­poli­tikker i alle skol­er, insti­tu­tion­er og lignende?

Foredrag om computerspilsafhængighed og sociale medier på Sengeløse skole

/i /af

David Mad­sen var i dag på Sen­geløse skole, hvor han blev mødt af godt 100 fjerde og femte klass­er. Det var en nærmest magisk oplevelse. Og én ting blev ganske syn­lig. Børn i den alder har et reflek­sion­sniveau og en klarhed over hvad de vil med deres liv, som vi vok­sne bør lytte langt mere til.

Alt fra Snapchat til youtube og Fort­nite var gen­stand for utal af timer for næsten samtlige elever. De ville dog også gerne mange andre ting med deres liv, men com­put­eren stjal mulighe­den her­for. Én ville ride på sin hest hvis det ikke var for skær­men, én ville tage til fød­sels­dags­fest for­di det var rart, én ville se hånd­bold­kamp med sin far hvis det ikke var for skærmen.

Com­put­eren stod desværre for ofte i vejen for at de kunne afse tid til netop disse oplevelser.

De mente, at deres foræl­dre skulle tage et langt større ans­var for hvor meget skærm de måtte se.

Elev­erne nåede selv frem til, at de vil have skærm­frie ånde­huller ved spise­bor­det, i sen­gen og til fød­sels­dags­fester. Det vil vi gerne støtte op omkring, og der­for bed­er vi alle foræl­dre tage et grundigt kig på deres egne skær­m­van­er, og se om de nogensinde står i vejen for gode oplevelser med jeres børn 🙂 Jeres børn vil i hvert fald gerne have oplevelser med jer, men de er faret vil i de farverige og afhængighedssk­abende virtuelle universer.

 

Rigtig god offline aften.

Kh David

Skolevægring handler om computerspilsafhængighed

/i /af

Dabeco er beg­y­n­dt at tilbyde fore­drag og work­shops omhan­dlende com­put­er­spilsafhængighed. Vi oplever en ekstrem stor efter­spørgsel. Til fore­dra­gene møder vi afmægtige under­vis­ere, behan­dlere, foræl­dregrup­per og andre fag­pro­fes­sionelle der ikke aner hvad de skal stille op med en hel gen­er­a­tion af com­put­er­spilsafhængige børn og unge.

Spe­jderk­lub­ber er beg­y­n­dt at tage ud til SFO’er og børne­haver for at rekrut­tere nye medlem­mer. Skol­ernes leg­e­pladser har ikke set skyggen af et leg­ende barn siden Fort­nite udkom. Fritid­sor­d­ninger der ikke tillad­er spil i alle åbne timer, mis­ter medlem­mer for­di børnene hellere vil tage hjem for at spille end at være i en fritid­sor­d­ning hvor de ikke må spille.

Vi oplever fod­bold­klub­ber der ikke kan tiltrække tilstrække­ligt mange spillere for­di de hellere vil spille hjemme i sofaen end at skulle ud i poten­tielt dårligt vejr. Dette selvom vi ikke har haft en bedre som­mer i over 100 år.

Det beg­y­n­der at gå op for os i Dabeco, at com­put­er­spilsafhængighed er en epi­de­mi der ram­mer vores børn og unge i en grad som vi aldrig har set før.

Skolevæ­gring er på alle insti­tu­tion­ers og skol­ers læber, og alle ved inder­st inde godt hvor de skal finde svaret. I com­put­er­spillenes farverige verdener.

At være afhængig af com­put­er­spil bety­der kort sagt, at ens ver­den bliv­er min­dre. Færre sanselige oplevelser, færre fysiske ven­sk­aber og nærmest ingen offline fritidsin­ter­ess­er. Com­put­er­spillet æder land fra børn og unge. I takt hermed vokser ang­sten. Angst, for­di den virke­lige ver­den bliv­er fremmed og ukendt. Og vi frygter det ukendte.

Skolevæ­gring bun­der måske i angst, men ang­sten er et direk­te symp­tom på et barn der er dybt afhængig af sin computer.

Vores spørgsmål lyder på om det er fair over­for børn og unge? Eller skal vi som foræl­dre og fag­pro­fes­sionelle beg­y­n­de at reflek­tere over føl­gevirkningerne af com­put­er­spil og den afhængighed der kom­mer af et ukon­trolleret for­brug af computerspil?

Begivenheder

Intet fundet

Beklager, ingen indlæg matchede dine kriterier.