Måske verdens bedste narrative psykolog bliver medejer i Dabeco
Dabeco har fået en ny medejer, og det kan allerede mærkes. Dabeco bliver med Rebecca Poulsen dygtigere og mere kvalificeret til at hjælpe børn, unge og deres familier i et grænseløst virtuelt miljø.
Rebecca Poulsen har været med fra Dabeco’s spæde begyndelse for snart 2,5 år siden. Hun har været initiativtager til flere forældrearrangementer og haft en fast rolle som familiepsykolog. Familierne har altid følt at de er blevet hørt og taget alvorligt for deres problemer hos Rebecca Poulsen. Efter en samtale hos Rebecca Poulsen føler de at de går hjem med håb for et bedre familieliv med plads til offline samvær, og en tro på at de kan gøre noget som familie for at støtte deres barn til et bedre og mere meningsfuldt liv. Et liv med fysiske venskaber, offline oplevelser samt nærvær og omsorg.
Rebecca Poulsen vil tage Dabeco til nye landskaber. Hun arbejder på at skabe et tilbud til mennesker for hvem deres SoMe- og onlineliv står til hinder for et liv i overensstemmelse med de ting som er vigtige.
Dabeco har fået verdens bedste narrative psykolog som medejer, og det er godt for alle mennesker der tumler med at balancere deres onlineliv med deres offlineliv.
(Rebecca Poulsen synes det lyder bedre, at blive kaldt partner — “Det er mere advokatagtigt” 🙂 ).
Velkommen til Rebecca Poulsen som partner og medejer i Dabeco.